Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
På denne side beskrives en tur frem og tilbage over Rockys Mountains fra Vancouver til Alberta. Det var dels ferie dels en arbejdsrelateret tur, idet jeg var besøgende gæsteforsker på et feltkursus for botanik studerende fra universitetet i Lethbridge med lærere derfra og fra University of Victoria. Billederne er fra juni 1990 og baseret på scannede dias.
Klik på kort for stor forstørrelse.
Fra kystbjergene ved Vancouver til the Foothills på østsiden er der i luftlinje godt 600 km, hvoraf de østligste 40-70 km ligger i Alberta. Bjergkæden strækker sig langs Nordamerikas vestlige stater fra British Columbia til New Mexico, og den opstod for 80-50 millioner år siden som resultat af et sammenstød mellem to kontinentalplader. Bjergkæden er siden under istiderne blevet stærkt eroderet af gletsjere. – I Canada krydser to hovedveje bjergkæden. Udturen gik langs den nordlige hovedvej 1 og hjemturen fulgte den sydlige hovedvej 3 tæt på grænsen til USA.
Kystbjergene nord for Vancouver rejser sig 800-1000 m.o.h. Det kan skyskraberne i Vancouver dog ikke stå mål med.
Der var tid til et stop i Vancouver for at besøge Stanley Park, hvor der er en flot udsigt over byen, en samling af totempæle og Vancouver Aquarium med en skulptur af en killerwhale (spækhugger) som vartegn.
Der var opvisning med både killerwhales (spækhugger) og Beluga Whales (Arktisk hvidhval).
Howe Sound nord for Vancouvers nordlige havn Horseshoe Bay er reelt en fjord, men den byder på en smuk køre- eller sejltur ca. 40 km ind i landet. I den indre del af fjorden findes Shannon Falls med et fald på 335m. Det er et yndet udflugtsmål for brudepar, der skal have taget billeder.
Hovedvej 1 følger Fraser River fra Vancouver forbi Hope (foto t.v.) og forbi Boston Bar, der er et mindre samfund på under 200 indbyggere, men fra 1858-61 vrimlede det med guldgravere, der vaskede flodsandet, heraf navnet, hvor Bar betyder sandbred med guld, mens Boston hentyder til, at de fleste guldgravere var amerikanere.
T.v. Fraser River ud for Jackass Mountain, hvor der gik en stejl sti brugt til transport med æsler til guldfeltet Cariboo, og navnet hentyder til, at flere dyr skvattede ud over skrænten og ned i floden. T.h. Fraser River vest for Lytton. Floden er flere gange gået over sine bredder, så huse er revet med.
Fraser River og Thompson River løber sammen ved Lytton. Ca. 75 km nord for Lytton bøjer hovedvej 1 mod øst og Fraser floden forlades. Der er mange søer i området som f.eks. Shuswap Lake øst for Salmon Arm.
Mt Begbie er 2.732m højt beliggende i et område med guldfund. Bjerget har navn efter dommeren Matthew B Begbie, der efter sin død fik tilnavnet Hanging Judge, skønt han efter forholdene i midten af 1800-tallet var en fair dommer, der gav dødsstraf for mord.
Rogers Pass ligger i en højde af 1330 m.o.h. Bjergtoppene er her over 3000 m høje. Passet har navn efter major R. B. Rogers, der udforskede det i 1881 i forbindelse med anlæg-gelsen af den trans-canadiske jernbane, der passerer passet delvist i en tunnel med sløjfe.
Vejen og jernbanen følger nu Kicking Horse River, der p.gr.a. sin rivende strøm bruges til river-rafting.
Der var ikke meget tid til at se på planter undervejs, men bare vent til West Castle nås. Herover er det Viola orbiculata.
Lake Louise ligger i 1600 meters højde i Albertas Rocky Mountains, og det er et ualmindeligt naturskønt sted, hvor vandet fra visse vinkler kan være turkisgrønt, og området er populært til både vandreture og skisport. Den japanske familie herover måtte dog hurtigt fortrække, da en grizzly bjørn dukkede op på stien. Klik på venstre foto for at se kort.
Det 2.766 m høje Castle Mountain hed i perioden 1946-1979 Mt. Eisenhower til ære for præsidenten, men befolkningen ønskede det oprindelige navn tilbage. Til gengæld blev det spir, der på billedet synes højest, døbt Eisenhower Tower.
Vermillion Lakes er tre søer ved Bow River og Banff. Her kan man se bæver landskab. Jeg har brugt dette billede i artiklen om Grønlands planteverden til at illustrere, hvordan store dele af Grønland kan se ud i fremtiden, hvis klimaændringer fortsætter som nu.
Three Sisters på 2.036 m er tre toppe i den yderste østlige kæde af Rocky Mtns, men de to søstre er skjult på billedet.
Dryas drummondii har symbiose med kvælstoffixerende bakterier.
Det var en stor kontrast at komme fra bjerglandskabet ud på Albertas fuldstændigt flade prærie, og det gik hurtigt gennem hovedbyen Calgary til Dinosaur Provincial Park, hvor en personlig forbindelse skaffede både nattely og en rundtur i parken. – I den sene Kridttid for 75 mill. år siden var klimaet subtropisk, og store floder aflejrede store mængder sand og ler, hvilket gav perfekte betingelser for bevarelsen af skeletter fra den mangfoldighed af dinosaurer, der levede i området, da udslettelsen kom. Efter istiden eroderede smeltevand dybe flodlejer, og derved blottedes hundredvis af skeletter i brinkerne.
Der er fundet over 50 dinosaur arter og over 150 komplette skeletter foruden en masse løse knogler. Herover ses erosions skulpturer, knogler fra en andeøgle og en kæk dinosaur domptør.
Klapperslange
Opuntia polyacantha
Eriogonum flavum
Efter dinosaurerne gik turen tilbage mod Rocky Mtns. via universitetsbyen Lethbridge. Billedet viser en 1,6 km lang jernbanebro i byens vestlige udkant bygget 1907-09 over floden Oldman River.
Rocky Mountains med bløde bakkede ‘Foot Hills’ set vest for Cardston. Nederste højre foto er et kig ind mod Waterton National Park.
Waterton Lake med det rustikke syv etagers hotel Prince of Wales placeret på en bakke over byen. Hotellet åbnede i 1927, men ved besøget var det lukket p.gr.a. indvendig renovering.
Bighorn får græsser normalt på alpeenge og the Foot Hills, men er her søgt ind i Waterton by. Billederne viser en buk og tre hunner. Bukkens horn kan veje op til 7 kg per stk.
I udkanten af Waterton by ses Cameron Falls. Vandet er normalt klart, men efter kraftig regn skylles sedimentet argolite ud i elven, så vandet får en kraftig pink farve. Højre foto: Randy Trainor.
Lidt uden for Waterton er der oprettet et bison reservat, og det går godt, for her har otte voksne fået syv kalve. Blandt blomsterplanterne i reservatet ses Phlox hoodii.
I bison reservatet er der også Erythronium grandiflorum og Anemone patens = Pulsatilla patens.
Fra Waterton kan man tage en afstikker til Red Rock Canyon, hvor jernholdigt argillite giver klipperne en rød farve. En mindre elv skærer sig dybt ned mellem klipperne, hvor Penstemon ellipticus har fundet plads i en sprække.
West Castle var hovedmålet for turen. Her har University of Lethbridge en feltstation. Der er i dag en ny bygning (indsat) med sengepladser til 18, men i 1990 måtte nogle af de studerende sove i telt. Satellitfotoet viser stationens placering (rød cirkel) og godt 600 m højere oppe ligger der to søer (rødt +). Imellem disse to steder blev der botaniseret i nåleskov, alpine enge og alpin fjeldmark. Den store sø ligger 2.o43 m.o.h.
Inden opstigningen skulle Castle River med koldt vand og stærk strøm krydses. Et tov blev spændt over som sikkerhedsline, og så var der ellers frit valg med påklædning. Jeg kom tørfodet over ved at snøre regnbukser tæt til omkring langskaftede gummistøvler. To unge mænd havde ikke modet til at passere elven.
Xerophyllum tenax (Liliaceae) findes i det vestlige Nordamerika op til 1800m. De indfødte bruger bladenes fibre til klæde og kurvefletning.
Phacelia sericea ssp. sericea træffes fra Alaska til West Castle sædvanligvis over 1500m (to blomsterstande ses t.v.). Lupinus lepidus er endemisk i det vestlige Nordamerika.
Angelica dawsonii findes i British Columbia, Alberta, Idaho og Montana.
Arnica cordifolia findes i store dele af Nordamerika mellem 1.200 og 3.500m.
Clematis columbiana er en krybende og klatrende montan skovplante i det vestlige Nordamerika.
Rhodiola integrifolia hed tidligere Rhodiola rosea og Sedum rosea. Den findes spredt i det vestlige Nordamerika samt det østlige Rusland inkl. Kamchatka
Dryas octopetala er en arktisk-alpin plante, der er næsten cirkumpolar, men mangler på de nordlige canadiske øer samt i Vest-Grønland.
Cornus canadensis er hjemmehørende i Nordamerika inkl. det sydlige Grønland. De røde stenfrugter er samlet, så de ligner et bær.
Erythronium grandiflorum har været vist før her på siden, men den er med som modvægt til den meget variable ranglede korsblomst Arabis holboellii, som prof. Tyge Böcher har betegnet som Grønlands grimmeste plante. Den er så flankeret af den smukke Ranunculus eschscholtzii, der er udbredt i Rocky Mountains.
Saxifraga occidentalis findes i det vestlige Nordamerika fra havniveau til sub-alpine områder. Der er flere underarter.
Besseya wyomingensis er en alpin art i vestlige indlandsstater i Nordamerika. Der er 7-9 arter.
Draba oligosperma findes i det vestlige Nordamerika. Arten er apomikt og kan sætte frø uden bestøvning.
Anemone nuttaliana er vidt udbredt i Nordamerika. Også kendt som Anemone patens og Pulsatilla nuttaliana.
Potentilla ledebouriana fra det vestlige Nordamerika kendes også under navnet Potentilla uniflora.
Arctostaphylos uva-ursi (Hede-melbærris) også kaldet ‘Vancouver jade’ har circumpolar udbredelse.
Trollius laxus er en sjælden og truet amerikansk plante med en østlig og en vestlig varietet. Den kræver våd og alkalisk bund. Her ses den vestlige T. laxus var. albiflora.
Townsendia parryi er en alpin plante på tør bund i det vestlige Nordamerika. Blomsterne åbner sig først midt på dagen.
De to øvre søer er nået, vegetationen er artsrig og udsigten formidabel. Den blå Lupinus lepidus kan skimtes på venstre foto, mens den dominerende gule formentlig er Oxytropis monticula, der er en alpin plante på tør bund. Billedet er brugt som titelfoto.
Turen går så tilbage gennem Rocky Maountains ad den sydlige hovedvej 3 til Vancouver og Victoria efter en lille sviptur ud over the Foot Hills. Det første markante bjerg man møder er kalkstensbjerget Turtle Mountain. Her skete der den 29/4-1903 et klippeskred, der begravede store dele af minebyen Frank, og det kostede op mod 90 beboere livet. Den store skredflade er stadig så godt som ubevokset, men fladens enorme størrelse fremgår ikke af billedet, der er taget skråt for skredet.
Mt. Crowsnest er 2.895m højt og ligger lige på Alberta siden af grænsen til British Columbia. First nation folket Cree har navngivet bjerget med henvisning til ravne, der har reder her. T.h. ses et doukhobor samfund. Doukhobors kommer fra Rusland, hvor visse etniske grupper forkastede det russiske ortodokse præsteskab og udvandrede til Canada og USA. Der skønnes at være 10.000 aktive doukhobors i Canada, hvor de lever i små isolerede samfund, er pacifister og anti-materialister. Der er opstået flere trosretninger med hver deres fortolkning af biblen, og blandt de mest radikale anvendes nudisme og ildspåsættelse som protestmiddel mod materialisme og myndigheder.
Okanogan Valley med byen Osoyoos. Den tørre og solrige dal er et vigtigt frugt- og vindistrikt i Canada.
Yellow Lake nord for byen Keremeos
Urskråninger ved Keremeos
Denne tur er slut, men en tur på langs ad og rundt om Rocky Mountains i USA kan ses under navnet Western USA i menuen Rejse indtryk