Viscum.dk

Der er tre arter af soldug i Danmark

Rundbladet soldug - Drosera rotundifolia

     Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.

     Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.

Langbladet soldug - Drosera anglica

     Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

Liden soldug - Drosera intermedia

     Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.

Retur til Drosera hovedside

Arktisk botanik

Grønlandsk blåklokke, Campanula rotundifolia, ssp. groenlandica

Teksten Nordvestpassagen er placeret forkert. Passagen ligger nord for Elsemere Island ud for teksten Baffinbugten.

Arktiske planter er typisk flerårige, lave og jordnære med udbredt vegetativ formering som tilpasning til de barske vejr- og klimaforhold med lave temperaturer, hård vind og kort vækstsæson. Det er beskrevet nærmere i følgende artikler, der kan downloades som pdf filer.  En betydelig del af den botaniske forskning i Grønland har haft base på Arktisk Station på Disko, der ses på nederste foto med Østerliens homoterme kilder som baggrund.

Heide-Jørgensen H S 2019: Grønlands planteverden (uddrag af rigt illustreret fore-drag holdt for deltagere på Albatros turen ’I Erik den Rødes fodspor’.

Heide-Jørgensen H S, Johnsen I. 1997. Høj-arktisk vegetation i NV-Grønland. Naturens Verden 1997(6):208-223. Højarktisk vegetation 2020. Hent artsliste særskilt og forstør den.

Homoterme kilder i Grønland (baseret på publikation 48: Heide-Jørgensen H S, Kristensen R M. 1999. Puilassoq, the warmest homothermal spring of Disco Island. Ber. Polarforschung 330:32-43.

Desuden er publikation nr. 44 relevant i relation til Grønlands vegetation og klimaændringer.

H S Heide-Jørgensen december 2020