Aldrovanda

Aldrovanda vesiculosa

Kort: Petr Dlouhý, Wikimedia

     Aldrovanda er en monotypisk slægt med Aldrovanda vesiculosa som eneste art. Den blev observeret i Indien i 1696, men blev først beskrevet i 1747 og opkaldt efter den italienske botaniker Ulisse Aldrovandi. Slægten hed den gang Aldrovandia, men Linné begik en stavefejl i 1753, og den har holdt ved. Der er registreret 17 uddøde arter. Aldrovanda vesiculosa var tidligere vidt udbredt i Eurasien og det sydlige Afrika, men kortet viser en dramatisk tilbagegang i egnede levesteder, dvs. lavvandede, klare damme uden Sphagnum. Den europæiske forekomst er angivet for optimistisk og arten er vist nok væk i Japan. Den kan muligvis stadig findes ved det Kaspiske Hav og i Sydafrika, og den er introduceret i det østlige USA.

Foto: David Short, www

Foto: Stefan Jefnaer, Wikimedia

     Den rodløse fritsvømmende vandplante vokser hurtigt, men bliver sjældent mere end 20 cm lang, idet den dør ligeså hurtigt bagtil som den vokser fremad. De aurasiske forekomster er grønne, mens planter fra Australien er rødviolette, da de indeholder anthocyanin. Bladene er kransstillede, og deraf kommer det engelske populærnavn ‘waterwheel plant’. Blomsterne er 5-tallige og hvide som hos den øvrige soldugfamilie. I tempererede egne overvintrer Aldrovanda ved, at skudspidsen danner en hibernakel, der synker til bunds som beskrevet under Utricularia, men i varmere klima vokser den året rundt.

Foto: Juniper, Robbins & Joel 1989

     Fælden fungerer efter de samme principper som hos Dionaea med mekanisk stimulering af triggerhår (6-8 per fælde) og fremkomst af aktionspotentiale, der udløser sur vækst og trykændringer i cellerne omkring midtnerven. Under sammenklapningen skifter bladlobernes form fra konveks til konkav. Byttet er primært daphnier, vandlopper og små myggelarver. En fælde kan genbruges 2-4 gange afhængigt af byttets størrelse. Fordøjelseskirtlerne er konstrueret og fungerer som hos Dionaea. De lange børster (se farvefotos) omkring fælden skal modvirke, at større dyr udløser klapmekanismen til ingen nytte. De 4-grenede hår minder stærkt om hårene i Utricularia blæren, og de medvirker måske til at holde lobens kanter tæt sammen i den lukkede fælde ved at pumpe vand ud af cellerne i området.

H. S. Heide-Jørgensen, december 2021