Azorerne – São Miguel
Azorerne er en portugisisk øgruppe i Atlanterhavet bestående af 9 øer, hvor São Miguel er den største. Øerne er opstået ved vulkansk aktivitet på havbunden. Øerne ligger på den østlige flanke af den Midtatlantiske højderyg, hvor forskydninger mellem de tre kontinentalplader, den Nordamerikanske, den Euroasiatiske og den Afrikanske har fremkaldt jordskælv og vulkanudbrud. Azorerne ligger samtidig på et hotspot, hvor opstrømningen af varme og magma er ekstra kraftig. Vulkanerne på øerne er dannet ved eksplosion af et magmakammer, hvorefter vulkankeglen er sunket sammen, så der dannes en gryde (caldera), der ofte samler vand til en sø i bunden. Magmaen består primært af basalt, der ved påvirkning af regn, vind og varme nedbrydes til frugtbar jord.
På kortet over São Miguel er angivet byer og steder besøgt på en tur med Kulturrejser.
Efter ankomst den 6/8 ved midnat var der næste dag arrangeret en byvandring i hovedstaden Ponto Delgada. Turen startede ned ad gågaden, der var opfindsomt udsmykket sammen med andre gader i anledning af en fest ugen før. Vi bemærkede også den sirlige brolægning med små sorte basalt sten fra øen og hvide kalksten fra fastlandet. Der var forskellige mønstre fra gade til gade.
Endnu et par eksempler på festudsmykning og brolægning i Ponta Delgada
Domkirken Igreja Matriz de São Sebastião ligger ved Gonçalo Elio Cabral pladsen, hvor der står en statue af manden, der var munk og kommandør i Kristi Orden samt guvernør over øerne midt i 1400 tallet. I 2011 boede der 68.000 mennesker i Ponta Delgada, men antallet er faldende for øen som helhed.
Triumfbuen på Gonçalo Elio Cabral pladsen er fra 1783. Har vist været en del af en bymur
Der er tradition for, at besætningen på sejlskibe, der kommer til byen, maler en hilsen på muren langs havnepromenaden, der fører ud til fæstningen fra 1552. Den er i dag et militærhistorisk museum.
Gaderne i den ældre bydel er meget smalle og fortovene ekstremt smalle. Udsigten fra hotel Camões var beskeden, men illustrerer dog kirkernes renæssance byggestil.
På pladsen Campo de São Francisco nær fortet står et meget stort træ, Metrosideros excelsa, kaldet New Zealand Christmas tree, da det blomstrer ved juletid. Arten hører til Myrtefamilien ligesom slægten Callistemon (Lampepudser), der også har en tæt samling af blomster, hvor talrige røde støvdragere dominerer blomsterne. Det er bemærkelsesværdigt, at grenene på M. excelsa producerer tætte bundter af lange luftrødder. Træet vokser kystnært og klarer sig fint på klippegrund.
Den 8/8 skinnede solen, mens vi var på bustur på den midterste del af øen. Første stop var ved et keramisk værksted i byen Lagoa på sydkysten. Værkstedet imponerede i størrelse og keramisk kvalitet. Her blev der også fremstillet og malet kakler, der bl.a. bruges til skiltning. Skiltet t.h. angiver et udsigtspunkt til kratersøen Lagoa do Fogo, som var næste stop.
Betagende udsigt over kratersøen Lagoa do Fogo kaldet Ildsøen (første stop set fra SV). Der er tale om øens yngste stratovulkan dannet for 15.000 år siden. Keglen kollapsede for 500 år siden. Vulkanen var senest aktiv i 1563. Søen er den højest beliggende sø på São Miguel med et vandspejl 575 m over havniveau.
Lagoa do Fogo set fra NV ved 2. stop.
Leontodon rigens, endemisk for São Miguel
Azorina vidalii, endemisk for Azorerne
Circium vulgare, vidt udbredt i tempererede zoner
Erigeron karvinskianus er en mexicansk bakkestjerne
Persicaria capitaya stammer fra Asien
Calluna vulgaris, hedelyng er vidt udbredt i Europa, men introduceret mange steder over hele verden.
Rubus sp. er en art brombær.
Tritonia x cosmiifolia stammer fra Sydafrika
Næste mål var byen Ribeira Grande på nordkysten. Langs hele ruten ses tre introducerede og invasive arter langs vejkanterne. T.h. er det Hydrangea macrophylla fra Japan og Hedychium gardnerianum fra Himalaya. Den 3. art Ipomoea indica vist herunder er pan-tropisk formentlig med oprindelse i Amerika.
Hydrangea macrophylla
Hedychium gardnerianum
Ipomoea indica
Atlanterhavet ved Rebeira Grande
Katolsk kirke Egreja Matriz de Nossa Senhora da Estrela i Ribeira Grande
Udsigt fra kirken i Ribeira Grande
Gade i Rebeira Grande
Vejbro over flod i Ribeira Grande
Basalt klipper ved byen Capelas på nordkysten
Sølvmåge
Elefantklippen set fra Capelas
I Capelas var der tidligere en hvalfanger station, som det symboliseres ved skulpturen af en kaskelot. Da hvalerne blev fredet globalt i 1986 lukkede stationen, og kun det gamle spil til at trække hvaler i land står tilbage.
Fra Furnas gik turen til byen Povoacão på sydkysten. Her står der en statue af Gonçalo Velho Cabral, der i 1444 var den første portugisiske søfarer, der gik i land på São Miguel.
Næste stop var ved Ponta do Sossego, hvor der var et haveanlæg med bl.a. en grenet varietet af solsikke samt et udmærket ishus.
Udsigter fra byen Nordeste på øens nordøstlige hjørne. Nederst t.v. set mod vest og t.h. set mod øst.
Landskab med vulkantoppe og teplantage på vej fra Nordeste til Ribeira dos Caldeirões på nordkysten
Vandfald i naturparken Ribeira dos Caldeiróes
Den 9. august startede dagen overskyet, men ikke koldere. Vi besøgte øens største krater Furnas og gik med udgangspunkt ved kapellet Capela de Nossa Senhora das Vitorias ca. 4 km rundt om halvdelen af søen Lagoa das Furnas og nåede derved frem til et området Fumarolas Lagoa med varme kilder med svovldampe.
Langs ruten dominerede de invasive arter Hydrangea macrophylla og Hedychium gardnerianum flere steder kraftigt, men andre steder var der plantet træbregner Sphaeropteris cooperi fra Australien.
Her kommer der svovlholdige dampe op fra de varme kilder, og de gule områder på jorden repræsenterer svovlbakterier.
De varme kilder ved søen Lagoa das Furnas bruger byen Furnas restauranter til at koge mad, lad mig kalde det gammeldags julemad, der langtidskoges i gryder, der sænkes ned i cementrør. Hver restaurant har sit gryde-rør med navneskilt. Klik på store foto for at se maden.
I Furnas lå også en stor botanisk have, Terra Nostra. Den udmærkede sig ved at rumme adskillige vandanlæg samt ved et stort antal arter af træer. Bl.a. var der Araucaria heterophylla med en stammediameter på én meter, men vi fik ikke meget ud af besøget, da det regnede, og der var kun få blomstrende planter.
Hedychium coccineum var. aurantiacum stammer fra sydlige Kina og Tibet
Anlæg med Victoria amazonica = V. regia åkander er hjemmehørende i Amazonas bassinet
Tibouchina urvilleana stammer fra Brasilien
I selve byen Furnas findes der endnu et termisk felt præget af svovldampende kilder. Den skovklædte kraterrand ses som baggrund for byen.
Selv om det er spændende at se den slumrende vulkanske aktivitet, er det ikke et sted man opholder sig længe p.gr.a. svovllugten.
Den 10. august var det solskin, vindstille med drivende skyer samt 26 ℃, hvilket var en perfekt dag til en hval safari, der startede med gåtur til havnen i Ponta Delgada kl. 8.30, og sejlturen varede 2½ time. Når man kommer lidt på afstand af øen ses de udslukte vulkaner ligge på rad og række.
Vi så to delfinarter, øresvinet (Tursiops truncatus), der er almindelig i alle farvande undtagen de aller koldeste og den sjældne Grampus griceus. Den første optrådte i en flok på mindst en halv snes dyr, mens den anden formentlig var mor og barn (foto t.h.). Pladsmangel ved rælingen gjorde det svært at fotografere.
Højdepumktet på hvalsafarien var mødet med en kaskelot (Physeter macrocephalus), hvor hannerne kan blive op til 20 m lange, mens hunner kun bliver ca. 2/3 så lange. Hvalen kan være neddykket i mere end en time og dykke ned til under 1000 m, hvor den især fanger blæksprutter. Den var tæt på at blive udryddet, da den blev jagtet p.gr.a. spermacetolie og elfenbens tænder, men i 1987 blev den fredet og fangsten ophørte desværre bortset fra i Japan.
11. Aug. begyndte med tørvejr og lidt sol den første time på dagens bustur til den vestlige del af øen, og så kraftig blæst og finregn. Vi besøgte først et ananas gartneri i udkanten af hovedstaden. Dyrkningen starter med, at unge planter skyder fra knopper på rhizomer (jordstængler), der skæres i små stykker og udplantes i drivhus, hvor rygning øger CO2 indholdet i luften og dermed øger væksten. Det skal tilføjes, at den dyrkede sort smager aldeles pragtfuldt.
Efter ananasfarmen gik turen op til Tvillingesøerne ved byen Sete Cidades. Vi måtte dog affinde os med lidt finregn og, at kraterrandene til dels var væk i skyer. Inden første udsigtspunktet var der et stop ved en levada. Tvillingsøerne Lagoa Verde (nærmest) og Lagoa Azul er adskilt af en dæmning og en bro.
Den lille tvillingsø hedder Lagoa Verde, hvor vandet i solskin er grønt p.gr.a. algevækst, mens den store hedder Lagoa Azul, hvor vandet er blåt, når himlen spejler sig i søen. Sagnet fortæller, at en prinsesse og en ikke kongelig var forelskede, men kongen forlangte forbindelsen ophørt. De forelskede græd så meget, at det fyldte søerne med tårer, hvor manden fyldte den lille sø, men da han forlod prinsessen, gik han til en 3. sø og forsatte med at græde til den sø også var fyldt med tårer. Denne sø Lagoa de Santiago (t.v.) var der ikke meget udsigt til.
Ved et af udsigtsstederne til tvillingsøerne ligger der et kolossalt stort kinesisk finansieret hotel, der gik konkurs, før det blev færdig bygget. Når man ser, hvor fugtigt vejret er, så alle træstammer er overgroede med mosser og lichener (laver), så er det nok ikke et smart sted at bygge så stort et ferie-hotel.
Eksempler på mosser og lichener ved udsigtssted til Tvillingesøerne
Lonicera japonica
Psidium cattleianum fra S-America, spiselige frugter
Potentilla erecta, også i Danmark
Solen brød pletvis igennem, og det pyntede på landskabet ved Tvillingesøerne
I byen Sete Cidades kom vi ned til søen Lagoa Azul, hvor der var lidt dyreliv
Blishøne, bogfinke og krebs
Krebs i forsvarsstilling. Der er en snes krebse arter, men denne er formentlig en signalkrebs (Pacifastacus leniusculus), der stammer fra Amerika. Krebs lever i rent ferskvand, men især om natten går de i land og søger efter føde i sø- eller åbreddens fugtige græs.
I Cete Cidades fejrede man helgenen Skt. Nikolaus, og den lange allé op til kirken Igreja de São Nicolau var pyntet med motiver bestående af tusindvis af små farvede papirstrimler.
Turen fortsatte til vestkysten med stop ved udsigtspunktet Miradouro da Ponta do Escalvato, hvor man mod nord kan se klipperne Praia dos Monsteiros. Den store klippe symboliserer et kloster, hvor en munk og en nonne blev forelskede. Det sladrede en anden nonne om til abbedissen, og straffen blev, at de alle tre blev forstenede.
Ved udsigtspunktet står endnu en fritstående klippe.
Langt det meste af São Miguels kyst er en klippekyst, og der er kun få og små sandstrande
På São Miguel kommer køerne ikke til malkemaskinen, men den kommer som et mobilt anlæg til køerne. Markerne er som regel indhegnet med levende hegn, og bambus bruges ofte som på billedet t.h.
Den 12. august var vejret atter smukt. Det var en såkaldt fridag, så man kunne f.eks. slæbe sig op til Ponto Delgadas botaniske have og undervejs se en Hibiscus rosa-sinensis væg og Campsis x tagliabuana.
Den botaniske have indeholdt mange store gamle eksotiske træer fra flere verdensdele som Agathis robusta fra Queensland og en skov af kæmpe-bambus Bambusa arundinacea fra Asien
Ligustrum henryi fra Kina
Tibouchina urvilleana, Brasilien
Yuccca sp., Amerika
Mest imponerende var et kæmpestort figentræ, Ficus macrophylla fra Australien med mange meter lange brætrødder men kun 1½ cm store frugter. Arten har også luftrødder, men på dette træ synede de ikke af meget.
Flere aftener var der friluftskoncert på Ponta Delgadas centrale torv med forskellige orkestre. Herover spilles klassisk musik, men kvaliteten var noget svingende. Øen skal først og fremmest besøges for sin smukke natur.
H. S. Heide-Jørgensen, september 2024