Smukke Danmark
Denne side besøger smukke naturområder og interessante kulturseværdigheder i Danmark, der har bestået som kongerige i mere end 1000 år. Danmark er et rigsfællesskab med Færøerne og Grønland. Læseren kan se talrige fotos fra de to sidstnævnte landsdele under emnet Rejseindtryk på hjemmesidens danske version. Danmark er et lille land med et areal på knap 43.000 km2, hvor Jylland er en halvø, der grænser op til Tyskland. Desuden består landet af 1419 øer, hvoraf 78 er beboede, hvor Sjælland med hovedstaden København er den største ø. Den samlede kystlinje er på 8.750 km. Landet har knap 6 millioner indbyggere, hvoraf 84,6% har dansk oprindelse, mens resten er indvandrere og deres efterkommere. Det venstre billede er et satellit foto. Klik på fotoet for stednavne. Røde firkanter er byer, gule firkanter er seværdigheder.
Sådan er landet forbundet
Landet bindes sammen af en række broer, færgeruter og jernbaner foruden indenrigsfly. To broer forbinder Jylland med den næststørste ø Fyn. Den gamle Lillebæltsbro (herover) blev indviet i maj 1935. Den er 1178 m lang og kan passeres af tog, biler, cykler og fodgængere. Den nye Lillebæltsbro (t.v.) er 1700 m lang og blev indviet i oktober 1970. Den er kun beregnet til biler.
Storebæltsbroen forbinder Fyn og Sjælland. Det er en kombineret vej- og jernbanebro, hvor jernbanen på stykket mellem Sjælland og Sprogø forløber i en tunnel. Jernbanen åbnede den 1/6 1997 og vejbroen åbnede 14/6 1998. Mellem Fyn og Sprogø består broen af en 6.611 m lang lavbro plus 2,5 km på Sprogø og derefter en 6.790 m lang hængebro mellem Sprogø og Sjælland. Pylonerne på højbroen er 254 m høje og største gennemsejlingshøjde er 70 m. Pylonerne er således højere end landets højeste punkt på 171 m (Møllehøj). Broen var kortvarigt lukket den 2/7 2022 for at Tour de France kunne passere.
Der er mange andre broer i landet. En af dem er Dronning Alexandrines Bro, der forbinder Sjælland med øen Møn. Det er en knap 750 m lang bro, der blev taget i brug den 30/5 1943. Der er desuden en kombineret tunnel og bro fra København til Sverige, og en tunnel fra Lolland til Tyskland er under opførelse.
Jernbanenettet er nu elektrificeret over store dele af landet. Desuden har hovedstaden en metro.
Danmark er cyklernes land – det illustreres her ved et udsnit af cykelparkeringen ved Nørreport Station i København.
Nogle steder klarer man sig med alternativer som en kabelfærge (Udbyhøj, Randers Fjord) eller en traktor til øen Vorsø i Horsens Fjord. Mandø i Vadehavet betjenes på samme måde.
Fortiden
Hulbjerg jættestuen på det sydlige Langeland er opført i Stenalderen for 5000-7000 år siden. Den har været brugt som begravelsesplads for betydningsfulde personer gennem flere hundrede år. Ved udgravningen i 1960 blev der fundet knogler fra mindst 53 mennesker samt spor efter boring med flinteredskab i en tand og i en hjerneskal (trepanering). Klik på diagrammet for stor forstørrelse. Kilde: skilt på lokaliteten.Vil man ind at se det store gravkammer skal man kravle på knæ og medbringe en lommelygte.
Gravhøj (runddysse) fra Stenalderen i Dyrehaven nord for København.
Rester af hellekiste (enkeltmands grav) fra Yngre stenalder, Rådvad.
Firehøje ved Randbøl er gravhøje fra Bronzealderen. De er placeret synligt højt i landskabet ved Hærvejen, der den gang var nord-syd hoved færdselsvejen gennem Jylland. En 5. høj ses i baggrunden.
Danmarks største felt med helleristninger findes på en isskuret granitflade på Lille Madsebakke ved Allinge-Sandvig på Bornholm. Der er i Bronzealderen ristet bl.a. 11 skibe, 5 solkors, 4 fodtegn og et større antal skålgruber. T.h. ses et solkors og et skib med en mand.
Solvognen er et enestående fund fra Ældre Bronzealder gjort i Trondholm mose i NV-Sjælland i 1902. Solvognen er lavet i guld og bronze. Den er godt og vel 2400 år gammel og ornamentikken på solskiven afslører, at solvognen er af nordisk oprindelse. Man har forestillet sig, at en guddommelig hest trak solen hen over himlen. Fotograferet på Nationalmuseet. Der er desuden fundet dele af en solskive i Jægersborg Hegn nord for Dyrehaven.
Guldhornene blev fundet på en mark ved Gallehus nær Møgeltønder. De anses for at være fra Jernalderen og godt og vel 1600 år gamle. De blev fundet med 100 års mellemrum, men kun omkring 20 m fra hinanden, hvilket er markeret med de to viste mindesten. Guldhornene er rigt udsmykkede med både dyre- og menneske motiver, og de har sandsynligvis været brugt som drikkekrus ved religiøse lejligheder. Hornene er sat sammen af flere krus markeret med ringene. I 1802 blev begge guldhorn desværre stjålet af en guldsmed og omsmeltet, så de to horn på Nationalmuseet er genskabte kopier. Det nederste par menes gengivet for store. Desuden vises en original tegning brugt til rekonstruktionen samt nederst t.h. to øreringe, der menes at repræsentere det originale guld, mens ca. 7 kg er forsvundet.
Én af 10 skibssætninger fra Yngre Jernalder på Hjarnø i Horsens Fjord. Sagnet siger, at kong Hjarne blev begravet her omkring år 0.
Trekantet gravsted på Hjarnø fra Yngre Jernalder – formentlig en mandegrav.
Lindholm Høje ved Ålborg er en gravplads fra Yngre Jernalder og Vikingetiden. Den har været brugt i omkring 600 år mellem år 400 og 1000. I en lang periode har den været dækket af flyvesand, men i 1958 blev den helt udgravet. Der er knap 700 grave, og langt de fleste er brandgrave, dvs, at liget er blevet brændt på stedet markeret med en stensætning. Det har vist sig, at kvindegrave er cirkulære, mens mandegrave er trekantede eller skibsformede.
Der findes 4 runesten fra Vikingetiden ved Ålum kirke. På stenen t.v. står der med henvisning til kristendommen: ‘Vigot rejste denne sten efter sin søn Esge. Gud hjælpe hans sjæl vel’. Der kendes op mod 200 runesten i Danmark. Klik på fotoet og se malede runer på på Tirslund stenen udstillet på Nationalmuseet.
Ved Bække kirke i Syd-Jylland står en ca. 1050 år gammel runesten fra Vikingetiden med indskriften “Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj”. Det er bemærkelsesværdigt, at teksten omtaler det at bygge en høj og ikke er til ære for en person. 1 km mod syd står endnu en runesten med Ravnunge-Tues navn.
Dronning Thyres høj ved Jelling kirke.
Den lille Jelling runesten.
Kong Gorm den Gamle rejste den lille Jelling runesten efter sin hustru Thyre omkring år 950. Stenen er den ældste kilde, hvor Danmark er nævnt på skrift. Den store tre-sidede runesten er rejst af sønnen Harald Blåtand efter sin far Gorm den Gamle og moderen Thyre ca. 15 år senere. Det er bemærkelsesværdigt, at teksten på forsiden er skrevet på vandrette linjer. Den anden side viser fabeldyr og den 3. side Jesus korsfæstelse. Stenen markerer således overgangen fra hedensk tro til kristendom. P.gr.a. vejrligets slid er stenene i dag indkapslet i glasmontre.
Fyrkat ved Hobro i Himmerland er én af 5 ringborge anlagt i Vikingetiden formentlig af Harald Blåtand, der regerede landet. Både Fyrkat og Trelleborg på Sjælland er dateret til år 980. Alle ringborge er optaget på UNESCOs verdensarv liste. Fyrkats indre diameter er 120 m og borgen rummede 16 langhuse. Den blev bygget på et næs omgivet af vand og sump og var således godt beskyttet mod ubudne gæster. Der er tilknyttet et vikingecenter med rekonstruktioner af bl.a. langhuse. T.h. ses en rekonstruktion af Danmarks største langhus fra Vikingetiden fundet ca. 2 km NV for Lejre ved Roskilde. Dette kongehus er mere end 60 m langt og over 10 m højt.
Istidens aftryk
De store linjer i landskabets udformning er skabt af istidens gletsjere og afsmeltning for 10.000 år siden. Indlandsisens maksimale udbredelse markeres af israndslinjen, der deler Jylland i nord-sydlig retning omtrent til Limfjorden, hvor den drejer mod vest ud til havet. Øst og nord for denne linje er landskabet bakket med dale og søer samt overvejende frugtbar jord og skov, vest for linjen er landskabet mere fladt med udvasket jord og heder (gul på kortet), mens havet og vejret har formet kysterne. Kortets grå flader er bakkeøer, dvs. morænelandskaber hævet over sidste istids afsmeltningsflader og udformet under den forrige istid for mere end 70.000 år siden. Detaljerne i nutidens landskab er primært skabt ved menneskelig aktivitet ved anlæg af bebyggelse, veje, jernbaner, diger, grusgrave, marker, dræning og udretning af vandløb m.m. Kort-kilde: https://danskebjerge.dk/
Efter isens afsmeltning var hele landet overstrøet med løse kampesten af forskellig størrelse som her på lavt vand ved Nordskoven i Roskilde Fjord på Sjælland, men efterhånden som agerbruget tog til i omfang, blev landet så godt som ryddet for løse sten.
Morænelandskab med Agri Bavnehøj i nationalparken Mols Bjerge på Djursland.
Rebild Bakker i Himmerland er som Mols Bjerge et hedelandskab øst for israndslinjen. Bakkerne er fremkommet ved, at istidens smeltevandsfloder har skåret sig ned i morænelandskabet. Vegetationen domineres af lyng og enebærbuske. Hvert år den 4. juli fejres USA’s nationaldag i Rebild Bakker af udvandrede danskere. Rebild Bakker er nu nationalpark sammen med Rold Skov.
Hald sø og Dollerup Bakker ca. 10 km syd for Viborg. Hald sø er en af landets dybeste søer. Den opstod som et dødishul, hvor en stor klump is under istiden har trykket undergrunden ned og derefter er smeltet på stedet. Hærvejen er den ældste hoved færdselsåre på langs gennem Jylland. Den følger stort set den jyske højderyg og dermed vandskellet. På sandede strækninger ses stadig nogle steder flere hjulspor side om side. På billedet t.h. følger Hærvejen Hald sø. Hærvejen er en af landets smukkeste vandreruter, selv om den på flere strækninger nu er asfalteret.
Søer og vandløb
Eksempler på sølandskaber. T.v. Selsø med grågæs på Sjælland og t.h. Skanderborg sø i Jylland.
Der er som regel et rigt fugleliv ved søerne. Her er det Gentofte sø på Sjælland med en svane og en toppet lappedykker. Desuden ses åkander.
Danmark har ingen floder, men mange vandløb i alle størrelser. T.v. lille å i Grejsdalen ved Vejle. I midten Gudenåen, der er både den største og længste å, og t.h. Skjern å, hvor den løber gennem Hastrup plantage i Vestjylland.
Heder, moser og marsk
Lundby hede i Himmerland med lyng bevoksning. Heder opstår på udvasket næringsfattig jordbund.
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en dominerende plante på heder og moser. Den blomstrer sidst i juli og august.
Kongenshus hede 25 km SV for Viborg er en mindepark for herreder og personer, der havde særlig betydning for opdyrkningen af heden, og langs slugten på billedet t.v. står en række herredssten, der markerer, hvilke herreder der bidrog med folk til hedens opdyrkning. For enden af slugten findes en mødeplads med mindesten for de vigtigste hede-opdyrkere. I dag søger man at bevare hederne og bruger bl.a. får til at forhindre, at heden springer i skov.
Lille Vildmose er en højmose i det østlige Vendsyssel. Det er Danmarks største fredede område på 76 km2. Højmosen ligger oven på Stenalderhavets hævede havbund, og gennem 2000 år har mosens lag af tørvemos (Sphagnum) vokset sig 5 m tyk med en tilvækst på 4-5 mm om året. I baggrunden ses Mulbjerge, et moræne bakkeland, der i sin tid dannede Stenalderhavet/Litorinahavets kystlinje.
Der grænser skov op til mosen flere steder, og i det samlede område er der en større bestand af krondyr end i Dyrehaven ved København, og der er omkring 150 vildsvin i Tofte Skov. Der er desuden et rigt fugleliv ved søerne, og i skoven yngler kongeørnen. En højmose er næringsfattig, så der er kun omkring 15 arter af blomsterplanter i mosen foruden Sphagnum mosserne. T.h. ses langbladet soldug (Drosera anglica), men man kan også finde tranebær (Vaccinium oxycoccos) og multebær (Rubus chamaemorus) foruden hedelyng (Calluna vulgaris), klokkelyng (Erica tetralix) og revling (Empetrum nigrum).
I Sønderjylland løber Vidåen ud i Vadehavet gennem et sluseanlæg ved Højer. Slusen er placeret ved det 12 km lange, 100 m brede og 7,4 m høje dansk-tyske fremskudte dige, og slusen skal sammen med diget sikre mod oversvømmelse af det lave marsklandskab ved stormflod. Diget blev etableret efter en stormflod i januar 1976, hvor Tønder by måtte evakueres. Diget stod færdigt i 1981.
Vadehavet og marsken er et vigtigt fouragering område for fugle, og det er nu nationalpark og UNESCO verdensarv. T.v. ses strandskader, mens de to andre fotos illustrerer fænomenet sort sol, dvs. stære der flyver i formation ved solnedgang, før de sætter sig og overnatter i sivene.
Vadehavscentret ved Vester Vedsted SV for Ribe åbnede i februar 2017. Centrets tag og vægge er beklædt med tagrør (Phragmites australis) fra Vadehavet, og det beretter på fremragende vis om Vadehavets tilblivelse og udvikling samt om plante- og dyrelivet i området.
Det er også værd at besøge Kommandørgården på Rømø, der ligger i Vadehavet. Bygningerne ligger på et værft/varft, dvs. en jordvold der hæver bygningerne over omgivelserne og dermed mindsker risikoen for oversvømmelse. Før digerne blev opført, blev alle huse og gårde bygget på værfter. Kommandørgården er en slægtsgård fra 1600-tallet og i dag en del af Nationalmuseet, hvor man bl.a. kan se skelettet af en kaskelot strandet på øen i 1996. Desværre har turister brækket flere af elfenbenstænderne af, så de er erstattet af plastik.
Kysterne
Havet, og især Nordsøen/Vesterhavet har en kolossal indflydelse på udformningen af de danske kyster. Under storm gnaver bølgerne sig ind på kysterne, og strøm og vind flytter rundt på materialerne, hvad enten det er en åben sandstrand med klitter eller en klint af kalksten som det 47 m høje Bulbjerg. Klippen fungerer som redeplads for flere havfugle, først og fremmest rider og mallemukker. Tidligere stod der en isoleret 16 m høj klippe, Skarreklit, et stenkast fra stranden, men den væltede under en storm i 1978.
Klitter med marehalm (Ammophila arenaria) ved Tversted i Vendsyssel.
Råbjerg mile er en vandreklit, der år efter år rykker nogle meter fra vest mod øst p.gr.a. den dominerende vestenvind.
I Limfjorden, der skærer Vendsyssel og Thy fra resten af Jylland, ligger øen Mors med Hanklit. Det er en 60 m høj klint af moler med indlejrede mørke lag af vulkansk aske. Et gletsjerfremstød har presset klinten op, så lagdelingen er blevet foldet. Moleret er rigt på fossiler af marin oprindelse, og mange kan ses på Molermuseet i Nykøbing Mors.
Den lange kystlinje og de mange øer betyder også, at der er mange fyr til at advare skibsfarten. Herover ses det 22 m høje fyr på vestspidsen af Omø, der ligger syd for Storebæltsbroen. Øen kan nås med færge fra Stigsnæs på Sjælland. Fyr og fyrmesterbolig stod klar i 1894.
Røsnæs er en 15 km lang halvø eller odde på Sjælland. Odden er en randmoræne fra istiden, og den består for en stor del af plastisk ler. Derfor opstår der af og til skred i kysten, så der dannes dale ned mod kysten. De sydvendte skrænter er fredet. Der er et rigt plante- og dyreliv på odden. Herover ses halvsnylteren Ager-kohvede (Melampyrum arvense) og et han markfirben.
Danmarks undergrund består for en stor del nederst af kridt og dernæst kalksten aflejret i havet i Kridt- og Tertiærtiden. Denne undergrund er eksponeret i den ca. 15 km lange og op til 41 m høje Stevns Klint på Sjælland. Toppen af klinten er flad og består af moræneler. Klinten er fredet og er nu på listen over UNESCO verdensarv, fordi den rummer et tyndt lag af fiskeler med fossiler, der indikerer, at vor klode for ca. 66 millioner år siden blev ramt af et meteornedslag, der førte til, at bl.a. dinosaurerne uddøde. De mørke flintlag i kalkstenen markerer bryozo banker på havbunden. Flinten er dannet ved opløsning af kiselskaller, der så er udfældet som kiselkrystaller primært i gange gravet af orme og krebsdyr. Stevns Klint Experience ved Rødvig er et museum, der fortæller alt om Stevns klints historie.
Øverst t.v. ses et flintelag i klinten. T.h. er det Højerup gamle kirke, der blev indviet i 1357 og opgivet i 1910 p.gr.a. fare for nedstyrtning i havet, og den 16/3 1928 skred koret og dele af tårnet i havet, der havde undergravet klinten. Klinteskred sker især om foråret efter frostsprængning, hvor efterårets og vinterens vand er trængt ned i sprækker i kalkstenen. T.v. findes det 3-7 cm tykke mørke fiskelers grænselag mellem Kridt og Kvartærtid i vinklen under overhænget. Nærbilledet herover er af Jan Adolfssen. – Vandrefalken (øverst) yngler på Stevns Klint.
Kalk og kridt udnyttes flere steder på Stevns bl.a. ved det store Sigerslev Kalkbrud, der ligger helt ud til kysten. Der går en vandresti langs klinten, og her kan man bl.a. se helsnylteren stor gyvelkvæler (Orobanche elatior), der snylter på knopurt (Centaurea sp.).
På østsiden af øen Møn syd for Sjælland ligger endnu en imponerende kridtklint, der er 7 km lang og op til 128 m høj. Kridtet er dannet for 70-75 millioner år siden af mikroskopiske kalkplader (kokkolitter), der dækkede overfladen af éncellede gulalger og faldt til bunds i det tropiske hav, når algerne døde. Hævning af havbunden og istidernes pres fra gletsjere har skubbet de tykke kalklag op i næsten lodret stilling. Dele af klinten er rig på fossile havdyr. Toppen af klinten er over store dele dækket af bøgeskov.
På grund af skred skifter klinten udseende fra år til år. I den sydlige ende, hvor klinten ikke er så høj, og hvor kridtlagene ligger mere fladt ses smalle lag af flint som beskrevet for Stevns Klint.
Der sker jævnligt skred og især om vinteren og foråret. Et skred trækker træer og anden vegetation med ned mod havet. Mange bøgetræer fortsætter med at vokse, så længe de ikke påvirkes af saltvand. Det viste skred er fra 2007. Først i januar 2024 skete et meget stort skred, der havde en bredde på 175 m og nåede 380 m ud i havet. En enkelt fransk turist omkom i 1994 under et skred.
Man kommer lettest til Møns Klint ved at gå ind fra sydenden ved Møns Fyr. Man kan gå langs stranden eller på en sti på toppen af klinten. Man kan også køre direkte til GeoCenter Møns Klint, der er et fremragende museum om klintens naturhistorie. Der er to trapper ned til stranden, den ene ved museet. Begge blev stærkt beskadiget for neden under stormen i december 2023, men ventes reetableret i løbet af 2024. Der er mange kalktolerante arter i bøgeskoven. Her er vist rød skovlilje (Cephalanthera rubra) og den klorofylløse rederod (Neottia nidus-avis, se siden Saprofytter?).
Her er vist tre orkidéer fra Jydelejet, Møns Klint: Horndrager (Anacamptis pyramidalis), Stor gøgeurt, (Orchis purpurea) og Skov-gøgeurt (Dactylorhiza maculata ssp. fuchsii).
Øen Bornholm i Østersøen skiller sig ud ved, at undergrundens granit, gnejs og sandsten træder frem langs kysterne. T.h. er det kamelhovederne ved Hammershus, hvor stormmåger har reder på toppen. Kamelhovederne ses dog bedst fra en anden vinkel.
Det østligste sted i Danmark er Østerskær i øgruppen Ertholmene NØ for Bornholm. Alle øerne er klippeøer, og Frederiksø og Christiansø er bygget som et forsvarsværk med en ringmur og et tårn. Forsvarsværket havde betydning i svenskekrigene og i krigen med England samt til bekæmpelse af sørøvere fra Nordtyskland (Hansestæderne). Men efterhånden som våbnene blev kraftigere kunne murværket ikke holde, og man opgav anlægget både som fæstning og statsfængsel i 1856. Byggeriet af fæstningsanlægget begyndte i 1680. Storetårn på Christinasø er nu museum og fyrtårn. Kortet er baseret på Google Earth.
Anholt - en sand naturperle
Anholt er Kattegats mest isolerede ø med en størrelse på ca. 22 km2. Sejler man fra Grenå til Anholt passeres Anholt havvindmølle park. Mod SV består øen af et op til 48 m højt moræne bakkeland, mens størstedelen af øen består af en fredet klithede (Ørkenen) på hævet havbund med strandvolde delvist overlejret af op til 25 m høje kyst- og indlandsklitter. Det yngste land mod NV, Flakket, er tillagt efter havnen blev færdig i 1902. Det ændrede strømforholdene, og da NV-revet blev gravet væk og brugt ved anlæg af Storebæltsbroen, så er Flakket i de seneste to årtier halveret i størrelse ligesom spidsen af øen, Totten, er blevet stærkt reduceret. Kort kilde: Google Earth. Se meget mere om øen i artiklen https://viscum.dk/wp-content/uploads/2020/12/anholt_naturperle.pdf
Tidligere var øens hovederhverv fiskeri, men der er ikke længere fiskebåde med base på Anholt. Der er masser af liv på havnen ved færge ankomst og afgang, og i sommerhalvåret er havnen fyldt op af lystbåde.
90% af øens ca. 150 fastboende borgere bor i Anholt by, hvor der både er skole, forsamlingshus, brugs, læge og kirke.
Udsigt over Nordstranden og Ørkenen fra Nordbjerg. I vådområdet bag klitterne findes rundbladet soldug (Drosera rotundifolia) og liden ulvefod (Lycopodium inundatum). – Se herunder.
Rundbladet soldug (Drosera rotundifolia)
Liden ulvefod (Lycopodium inundatum)
Man kan gå ca. 8 km gennem Ørkenen fra byen til fyret eller man kan gå/cykle ca. 9 km fra havnen lang Nordstranden til fyret. Anholt fyr ligger ved foden af Anholt Rev, hvor mange skibe er strandet. Det 42 m høje fyr stod klar i 1785.
Fyrmestergården er formet som et skib, men da fyret nu er automatiseret, er fyrmestergården ikke længere en tjenestebolig. Udsigten over Nordstranden fra fyrtårnet er fantastisk. Fyret blev taget i brug i 1785.
På Anholts østligste spids Totten holder både gråsæler og spættet sæl til, men man kan også se dem gå i land på både Nordstrand og Sønderstrand. Gråsælen er Danmarks største rovdyr.
Især i træktiden ses mange fugle på hele øen. Havternen (t.v.) yngler ved Flakket. I midten ses en mudderklire og t.h. en præstekrave. I Ørkenen yngler sildemåger, sølvmåger og svartbag.
Ørkenen er artsfattig på blomsterplanter. Revling, enebær, sandskæg og hjælme dominerer, men Ørkenen er enestående rig på lichener (laver). På figuren t.v. løber en stenalder strandvold midt gennem billedet. Bakken t.h. kaldet Ostebakken er kunstig. Her stod der fra 1708-1788 et vippefyr med norske stenkul som brænde. I 1561 blev der oprettet fyrtårne på Skagen og Anholt. I 1500 tallet var Anholdt delvist skovdækket, men skoven gik hurtigt til som brænde til fyret. I 1629 kom det første vippefyr på Totten, men brand og erosion fra havet gjorde det nødvendigt at flytte fyret ind i landet til Ostebakken, der nu er bevokset med fyrretræer.
Eksempler på lichener i Ørkenen. T.v. Cladonia floerkeana og t.h. Cladonia uncialis.
Midt i Ørkenen bag klitterne langs Sønderstrand findes et vådområde kaldet Porsemosen. Her vokser der pors (Myrica gale) og klokkelyng (Erica tetralix) samt en sjælden orkidé purpur-gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. purpurella) også kaldet Vendsyssel gøgeurt.
Bakkelandet i SV er delvist skovklædt, mens markerne bruges mest til græsning for får.
Flere steder i Vestskoven vokser der Linnaea borealis, der er rådyr og andre lichener som Cladonia portentosa.
Solopgang over Nordstranden.
Solnedgang over Anholt havn.
Skov og Dyreparker
5.000 år efter istiden var hele Danmark skovdækket med eg, bøg og birk som de mest udbredte arter, men næsten al skov blev med tiden ryddet til fordel for agerbrug. Skov arealet er dog nu atter i vækst, og knap 14,5% af landet er i dag skovdækket med løvskov, især bøg, i moræne landet og nåleskov med rødgran og sitkagran som dominerende på de udvaskede jorder i Vestjylland. I de nærmeste år forventes store landbrugsarealer tilplantet med skov eller udlagt som vådområder. Desuden findes en del juletræsplantager med nordmannsgran. Havørnen har i de seneste år bygget rede i flere store bøgetræer.
Tidligere sprang bøgen ud de første dage i maj med helt lysegrønne blade arrangeret i en bladmosaik, der sørger for, at alle blade belyses bedst muligt. Det er et betagende syn. Nu sker det p.gr.a klimaændringer allerede sidst i april. Samtidig er skovbunden de fleste steder oversået med anemoner, lærkesporer, kodriver og en række andre arter.
Om efteråret leverer skoven på ny et fascinerende farvespil, når det grønne klorofyl nedbrydes og trækkes ud af bladene, så de røde og gule farvestoffer (carotenoider) bliver synlige. På mere fugtig bund trives birkeskov evt. med et underdække af ørnebregner (Pteridium aquilinum). På de mere næringsfattige jorder dominerer nåleskov.
Egeskoven dominerede tidligere i morænelandet, men nu er det bøgeskoven. Danmarks ældste egetræer står i Jægerspris Nordskov på Sjælland. Meget af den oprindelige egeskov gik til skibsbyggeri. T.v. er det Snoegen (foto 1967), der er mindst 700 år gammel, og herover er det Kongeegen (foto 1986), der anses for for at være mindst 1.500 år måske 2.000 år gammel, men der er kun en enkelt levende gren tilbage. Omkredsen har været over 14 m. En 3. gammel eg på mindst 800 år, Storkeegen, døde i 1980. Den havde navn efter, at et storkepar byggede rede i toppen af træet.
Foruden zoologiske haver i de største byer er der flere store dyreparker i Danmark, f.eks. Knuthenborg på Lolland, som også rummer et dinosaur museum, Givskud i Midtjylland, Randers Regnskov i Østjylland og herover Ree Dyrepark på Djursland, hvor man kan køre rundt blandt dyrene med et lille tog.
Eksempler på dyr i Ree Dyrepark: bison, lemurer og sort bjørn.
Dyrehaven nord for København er et godt 10 km2 stort skov og slette landskab med små søer. I 1669 lod den enevældige kong Frederik III en mindre del af den nuværende Dyrehave indhegne til jagtformål. Hans efterfølger kong Christian V udvidede området kraftigt og nedlagde landsbyen Stokkerup på sletten vest for Eremitageslottet, (stod færdigt som jagtslot i 1736), og der blev anlagt et stjerneformet stisystem, så der kunne drives parforcejagt med hunde.
Eremitageslottet bruges til kongelige jagtfrokoster og middage, og det er kun åbent for befolkningen ved særlige lejligheder. I spisesalen på første sal stod der oprindeligt et rundt elevatorbord, der kunne hæves op fra køkkenet i kælderen i fuldt dækket tilstand, så måltidet kunne afholdes uforstyrret uden tjenere, men det blev opgivet allerede i 1759.
Hvert år første søndag i oktober afholdes et motionsløb i Dyrehaven, og første søndag i november afholdes en Hubertus-jagt, hvor ryttere og heste skal springe over en række forhindringer. Begge løb samler tusinder af tilskuere. Særligt attraktivt er det at stå ved Magasindammen øst for slottet, for det sker af og til, at en rytter ryger i vandet, når dammen skal passeres. T.h. nyder kronprinsesse Mary (nu dronning) og to prinsesser opløbet ved slottet. Se også sidens første foto.
Hele Dyrehaven er indhegnet, men der er adgang via et antal røde porte. Ved flere af disse ligger der et porthus, som er bolig for skovløbere. Herover ses Slettehus ved Hjortekær. Bag Slettehus ligger søen Hjortekæret, hvor man i de hårde vintre kan løbe på skøjter og om sommeren kan se på fugleliv (se herunder).
Fiskehejre
Grågæs
Knop-svane
Dyrehaven drives som en naturskov, dvs. der drives ikke kommerciel skovhugst, og gamle og syge træer får lov til at vælte og blive liggende. Det fremmer biodiversiteten. Dyrehavens godt 3000 hjorte sørger for at ‘klippe’ træerne, så kronerne ikke når jorden. Den lysåbne skov er samtidig en forudsætning for, at det er lykkedes at genetablere en bestand af Danmarks største bille, eghjorten.
Efter at have været uddød i Danmark siden 1970erne blev eghjorten genudsat bl.a. 5 steder i Dyrehaven i 2013. Larverne lever i egetræets rødder og egestubbe, og de udvikler sig til voksne dyr efter ca. 4 år (3-5), og der var både hunner og hanner fremme i 2017. Voksne dyr er også fundet i juni 2023. T.v. ses både en hun og en han, der er langt den største.
Dyrehaven er Danmarks mest besøgte seværdighed.
Der er ca 2.700 dådyr i Dyrehaven. Billedet t.v. er fra juli, hvor geviret er så godt som udvokset og klar til at blive fejet inden brunsttiden i september. Den levende hud (basten) på geviret gnides af mod grene eller træstammer, hvor barken ofte skrælles af. T.h. hviler kampklare dåhjorte sig.
I oktober samles alle dådyrene på brunstpladsen vest for Eremitageslottet, og dåhjortene kæmper om standpladser og prøver at holde på en flok dåer. Dådyret er ikke hjemmehørende i Danmark, men har bredt sig fra undslupne dyr fra hjortefarme etableret i 1980erne.
Der er godt 300 kronhjorte i Dyrehaven, og deres brunsttid ligger i september. Når hjorten er 8-10 år gammel er den stærkest med det største gevir og i stand til at holde på et harem af hinder. Virker brølet ikke afskrækkende kommer det til kamp mellem hannerne. Kronhjorten findes også mange steder i Jylland.
Der er ca. 50 sika hjorte i Dyrehaven. Sika hjorten er lidt mindre end dådyret og uden pletter på pelsen. Den stammer fra Asien og blev indført i Danmark omkring år 1900. – Jægersborg Hegn ligger i forlængelse af Dyrehaven mod nord, og her kan man se rådyr, den mindste og mest almindelige hjorte art i Danmark med forekomst i både skov, hede, klit og agerland.
Sanglærken er i tilbagegang i Danmark, men den kan stadig ses på sletterne i Dyrehaven.
Stor flagspætte i gang med at udhugge et redehul i et bøgetræ. Tidligere ynglede sortspætten også i Dyrehaven.
Umiddelbart nord for Dyrehaven løber Mølleåen, og her kan man se både vandstær, isfugl og nu og da også en skarv.
Dyrehavens mest kuperede terræn kaldes Ulvedalene. Her arrangerer det Kongelige Teater hver anden sommer en fri-luftsforestilling. Den 23. juni er det Sct. Hans aften, hvor man fejrer Johannes Døberens fødsel og sender hekse til Bloksbjerg med bålfest talrige steder i landet. I Dyrehaven arrangerer forlystelsesparken Bakken desuden festfyrværkeri på Kildesøen.
Det dyrkede land
Danmark er Europas mest opdyrkede land, hvor 57% af landet er under plov, hvortil kommer yderligere 4-5% der bruges til permanente græsningsarealer, men der arbejdes på at gøre især lavtliggende fugtige jorder til natur samt på at øge skovarealet på bekostning af landbrug. Mange marker er indrammede af levende hegn. Det gælder især i Vestjylland for at beskytte mod vestenvinden. Landskabet herover er fra Møn.
Blomstrende rapsmark.
Bygmark med valmuer som ukrudt.
I august høstes kornmarkerne. De vigtigste sorter er byg, hvede, havre og rug og med det varmere klima også majs. Andre afgrøder er raps, ærter, kartofler og sukkerroer.
Unge køer og heste på græs
Harer og landsvaler er almindelige i det åbne dyrkede land, men viben (rede er vist) er i stærk tilbagegang. Desuden ses agerhøns og fasaner.
Beboelse/Det bebyggede land
I Danmark er der én stor million by, hovedstaden København. Derudover har 7 byer, Århus, Odense, Ålborg, Esbjerg, Randers, Horsens og Kolding mellem 60.000 og 300.000 indbyggere. Desuden er der mange mindre byer og et stort antal landsbyer med mindre end 2.000 indbyggere. Desværre er flere af de mindste landsbyer under afvikling som følge af centralisering af skoler, sygehuse og handel. Herover er det landsbyen Løve på Sjælland med en hollandsk mølle genopført i 1881 efter en brand.
Langs kysterne er større områder udlagt til sommerhuse.
Rådvad umiddelbart nord for Dyrehaven var et lille industrisamfund baseret på vandkraft fra Mølleåen, men fabriks bygningerne bruges i dag af kunsthåndværkere.
Nedre Strandkær er en slægtsgård fra ca. 1730 i nationalparken Mols Bjerge. I 1941 overtog Naturhistorisk Museum i Århus gården, og den anvendes nu til forskning og undervisning, men udlejes også til festligheder.
Rundt om i landet som her på Hjarnø i Horsens Fjord findes stadig gamle gårde med mure af kampesten.
Tidligere blev husene ofte bygget med bindingsværk. Her er det hotel Postgården i Mariager. Gården kan dateres til omkring 1660.
Der findes stadig eksempler på, at gårdene tidligere lå samlede omkring et gadekær som her i Sønderby på Sjælland.
Landskab med spredte gårde omgivet af marker.
Helligpeder fiskerleje på Bornholm. Flere af husene har røgeri med høje skorstene. Der ryges fortsat sild på øen, men nu i langt mindre omfang. De røgede sild anses for en stor delikatesse.
Énfamilie huse i lille landsby på øen Endelave.
I mange byer findes stadig enkelte brolagte gader som i Møgeltønder i Sønderjylland.
Ribe i Sydvestjylland er Danmarks ældste by anlagt år 700. Fra domkirkens tårn har man en storslået udsigt over det flade marsklandskab og Slotsbanken med voldgraven vest for byen.Vikingerne og senere tiders skibe kunne sejle på Ribe å fra Vesterhavet ind til byen.
Ribe har oplevet flere dramatiske stormfloder, og på Skibsbroen står stormflodssøjlen, der med ringmærkning markerer, hvor højt vandet har stået under de respektive stormfloder. Værst gik det i 1634 (øverste ring), hvor vandet stod næsten 2 m over gulvet i Domkirken, og mange menneskeliv gik tabt. Diger langs Vadehavskysten og Kammerslusen har forhindret oversvømmelser side 1912.
Ribe har Danmarks næstældste katedralskole (gymnasium). Det store kastanje træ i skolegårdens midte findes dog ikke længere. Skolen ligger i den brolagte Puggårdsgade, hvor der er flere gamle bindingsværkhuse.
Ribes mindste hus ligger i Klostergade.
Smukke bindingsværkbygninger i Sønderportsgade.
Sønderborg – bemærk slottet bag broen.
Sønderborg havn.
I Kolding i Østjylland har man bygget en miniatureudgave af byen med slotsruinen Koldinghus knejsende over byen på Slotsbanken.
Kirker og slotte
Ribes ældste kirke lod Sankt Ansgar opføre i 860, mens den nuværende 5-skibede katedral er fra 1110-1134. Det nuværende firkantede borgertårn er 50 m højt med 248 trin til udsigtsplatformen.
Carl-Henning Pedersen har udsmykket koret i Ribe Domkirke.
Viborg Domkirke er Nordeuropas største kirke bygget i granit. Den første kirke blev bygget omkring år 1130, mens den nuværende kirke blev indviet i 1876. Nederst på korets ydermur findes to kvadre med løvemotiv. De er enten fra en tidligere kirke på stedet eller fra en anden nedlagt kirke i omegnen. Kirken er rig på bibelske motiver malet af Joakim Skovgaard. Kong Erik Klipping, der blev myrdet i Finderup Lade 1286, er begravet i kirken.
Mange kirker ligger i bymidten, men i flere landsbyer ligger kirken mere isoleret eller helt frit i landskabet omgivet af en mur. Langt de fleste kirker på landet er hvidkalkede, men der er også kirker i røde mursten. Her er det Endelave, Vejlby ved Århus og Tårnborg kirke.
Rømø kirke er usædvanlig ved at have et stort firkantet kirkerum, og fra loftet hænger der et stort antal modelskibe bygget af øens mange søfolk. Kirketårnets spidse skifertag er karakteristisk for mange vestjyske kirker.
Mange kirker er udsmykket med kalkmalerier, og nogle af de fineste findes på det østlige Møn – her er det Keldby kirke.
Elmelunde kirke på det østlige Møn er endnu et eksempel på fine kalkmalerier.
Nylars Rundkirke er én af øen Bornholms fire rundkirker. Den menes at være bygget i 1100-tallet i tre stokværk (etager) som et forsvarsværk. Kirken har et separat klokketårn.
Den tilsandede kirke SV for Skagen menes opført i slutningen af 1300-tallet, men efter 400 år tildækkede sandflugten kirken, og man stoppede med at bruge den i 1795. I dag er kun tårnet synligt.
I mere end 400 år var Kronborg fæstningen ved Helsingør hovedsæde for opkrævningen af Øresundstolden. Det begyndte i 1400-tallet, da Erik af Pommern lod fæstningen opføre. Midt 1500-tallet moderniserede Frederik II slottet Kronborg, der blev et af Renæssancens fineste slotte, og Shakespeare henlagde dramaet Hamlet til slottet. Slottets tag og inventar brændte i 1626, og svenskerne besatte slottet under krigen i 1658, men fra 1660 kom slottet atter på danske hænder. Fra Kronborg affyres kanonsalut ved kongelige begivenheder.
Spøttrup i landskabet Salling er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. Den anses bygget før 1404, men stod først færdig i 1520erne med en 9 m høj vold imellem en dobbelt voldgrav. Borgen er aldrig blevet erobret.
Hammershus på Bornholm er i dag kun en ruin. Middelalderborgen menes anlagt i 1200-tallet. Borgen har ført en omskiftelig tilværelse mellem kongen, kirken og svenskerne, men efterhånden lod man den forfalde og brugte stenene til andre byggerier. Den fungerede også som statsfængsel i en periode, hvor Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt sad som fanger. Ruinen blev fredet i 1822.
De ældste dele af Frederiksborg slot ved Hillerød stammer fra 1560 og blev bygget af Frederik II, men sønnen Christian IV rev det meste ned og lod et større og mere pompøst slot bygge i årene 1600-1625. Det omgives af Hillerød sø og en voldgrav.
En kurvet bro fører over voldgraven til forgården med springvandet.
Ydre gård med springvand og indre gård på Frederiksborg Slot.
Kirkesal med orglet på Frederiksborg Slot.
Spisesal på Frederiksborg slot.
Riddersalen rummer en række malerier af kongelige personer.
En del af slotsparken blev i 1996 genskabt som barok have.
Kongefamilien bebor fire slotte på forskellige tider af året. Amalienborg (t.v.) i København består af fire næsten ens palæer omkring en ottekantet plads. Her foregår de officielle handlinger, og Livgarden holder vagt hver dag. Dronningerne Ingrid og Margrethe II har gennem en lang årrække samlet kongefamilien om sommeren på Gråsten Slot (t.h.) i Sønderjylland. Der hører en stor offentlig park og en stor køkkenhave til slottet. De øvrige slotte er Marselisborg i Århus og Fredensborg i Nordsjælland.
Jægerspris Slot er et trefløjet slot i Nordsjælland, hvor den ældste del er fra 1300-tallet. Slottet blev i 600 år brugt som kongernes jagtslot. Nu er det museum.
Tranekær slot på Langeland er et vinkelformet slot, hvis historie går tilbage til 1200-tallet. Det er fortsat i privat eje. Hestestalden fungerer som slotskro.
Skanderborg Slot i Midtjylland var i slutningen af 1100-tallet en stor firelænget kongeborg beliggende på en ø i Skanderborg sø. I dag står kun en enkelt fløj med kirken tilbage.
Koldinghus blev grundlagt som firelænget kongeborg i 1200-tallet og blev gennem tiden ombygget af flere konger inklusive Christian IV, der tilføjede det firkantede tårn. I 1808 brændte slottet, og det lå i mere end 100 år hen som en anselig ruin, men er nu delvist restaureret og anvendes som museum og til kulturarrangementer.
Slotsgården på Koldinghus.
Kirkesalen på Koldinghus.
Gjorslev Slot på Stevns blev bygget af kirken i 1396, men har siden 1536 været i privat eje. Slottet er bygget som et kors med det 30 m høje tårn i midten. Godset drives som landbrug, men der holdes også rundvisning og koncerter på slottet. Det er bygget af kalksten fra Stevns Klint.
Egeskov Slot på Fyn blev opført i 1554 i overvejende renæssance stil, mens den tilhørende avlsgård kan føres tilbage til 1400-tallet. Godset har været i flere adelsslægters eje og er fortsat i privat eje.
Egeskov gods drives som landbrug, men der satses også betydeligt på turisme: Der er omvisning på slottet og et omfattende haveanlæg. T.v. er det jagtstuen og t.h. en opholdsstue.
En anden attraktion på Egeskov er veteranbil museet, hvor der er en stor samling af biler, motorcykler og fly inklusive Falck biler. Til højre ses Christian X’s restaurerede Cadillac.
Gram Slot var et kongeslot, der omtales første gang i 1232, men det lå 3 km NV for det nuværende slot, der ligger naturskønt i Slotssøen, der er en udvidelse af Gram Å, der løber ud i Ribe Å. Ca. år 1500 blev bygningerne flyttet til den nuværende placering, men slottet stod først færdigt i 1670, og tre år senere kom Slotskroen til. Østfløjen er i dag privat bolig, mens resten af slottet bruges til kulturelle arrangementer. Ved folkeafstemningen i 1920 om Slesvig og Sønderjyllands tilhørsforhold til Danmark var der ingen tyske stemmer på afstemningsstedet i Gram.
Slottets avlsgård Gramgård drives i dag dels som hotel og restaurant i samarbejde med Rema-1000 dels som økologisk landbrug sammen med Nybølgård. Gram gods var det første sted i landet, hvor der blev etablere en løsdriftsstald. I 2024 går op mod 95% af danske malkekøer i løsdriftsstalde. Den holstenske staklade fra 1600-tallet er reetableret og indrettet til koncerter, konferencer og andre større arrangementer.
Hovedstaden København
København har ingen højhuse i den indre by bortset fra SAS hotellet, der ses t.h. Fra venstre ses domkirken, Vor Frues firkantede tårn. Derefter følger tårnet på Københavns rådhus og et mindre tårn på Palace hotel og Sankt Petris kirketårn. Det lille tårn med grønt kobbertag i baggrunden er p.t. uidentificeret.
I 1749 blev grundstenen til Frederiks kirke lagt, men det kostbare byggeri blev af økonomiske grunde sat i stå i 1770, og kirken blev først indviet i august 1894 nu kendt som Marmorkirken. I mellemtiden var der forslag om at bruge bygningen bl.a. til koncertsal og gasbeholder. I baggrunden ses krydstogtsskibe i Københavns havn.
Forrest ses tårnet på Nikolaj kirke fra 1200 tallet. Tårnet blev dog først bygget i 1591. Fra 1981 arrangerer Københavns kommune udstillinger i bygningen, og fra 2011 hedder den Nikolaj Kunsthal. Bagerst ses Vor Frelser kirkes forgyldte spiralsnoede tårn, der blev indviet i 1752. Tårnet er 90 m højt med 400 trin til toppen, hvoraf de sidste 150 er udvendige. I baggrunden anes Øresundsbroen til Sverige.
Rundetårn blev bygget efter Christian IV’s ønske og stod færdigt i 1642 som et tårn til observation af stjernehimlen. Total højden er 42,55 m, dvs. det let kan stå inde i den 79 m høje Marmorkirke. Tårnet ligger som en tilbygning til Trinitatis kirke, men har aldrig fungeret som kirketårn. Man kommer op i tårnet via en spiralgang belagt med brosten. Det betød bl.a. at Tsar Peter den store af Rusland i 1716 kunne ride op i tårnet, og tsarinaen kunne køre op i karet. Tårnet ligger i Købmager-gade, der nu er gågade.
Børsen er endnu et af Christian IV’s byggeprojekter. Byggeriet startede i 1619, men stod først fuldstændig færdigt i 1624. Det er en handelsbygning i fornem hollandsk renæssance stil. Det nuværende udseende er fra 1883. Spiret blev genopført i 1775 og består som det gamle af fire dragers snoede haler, deraf navnet Dragespiret. Halvdelen af bygningen inklusive spiret brændte den 15. april 2024. T.v. ses én af byens kanaler med turistfart.
Slottet Rosenborg i Kongens Have er også Christian IV’s værk. Byggeriet begyndte i 1605 og stod færdigt i 1633 i renæssance stil, og det blev kongens yndlingsslot. Det er i dag kulturhistorisk museum, og her opbevares kronjuvelerne.
Christiansborg Slot er et trefløjet slot med tilbygninger omgivet af en kanal fra Københavns Havn. Den første borg blev opført i 1167 af biskop Absalon. Der findes ruiner af Absalons Borg under slottet. Man begyndte at bygge det første Christiansborg i 1731, men slottet brændte ned to gange, og det nuværende slot blev først færdigt i 1928, dog udskiftede man tegltaget med kobber i 1937. Slottet rummer i dag Folketinget, Statsministeriet og Højesteret, mens en del a slottet er kongelige repræsentationslokaler.
Gefion springvandet af billedhuggeren Anders Bundgård er nyrenoveret og illustrerer sagnet om den svenske kong Gylfe, der gav gudinden Gefion så meget land som hun kunne pløje op på et døgn med fire okser. Gefion havde fire sønner med en jætte, og hun forvandlede dem til okser og fik pløjet så meget land op som svarede til Sjælland, mens det efterlod et hul i Sverige svarende til søen Vänern. Springvandet ligger ved det 5-stjernede fort Kastellet og 400 m fra Den lille havfrue.
Botanisk have må fremhæves for sine flotte stenhøjs partier og det store Palmehus med mange eksotiske planter. Havens areal er reduceret en del for at give plads til et nyt fælles Naturhistorisk museum, der ventes at åbne i 2025-26. På billedet anes over midten t.h. det buede tag af en ny stor hval-hal.
Billeder af stenhøj, rødt egern og søen i Københavns Botaniske Have.
Forlystelsesparken Tivoli tiltrækker mange mennesker. T.v. hovedgaden pyntet med Vanda orkidéer under en blomsterfestival i september. T.h. ses koncertsalen.
T.v. Færgekroen ved Tivolisøen og t.h. Det kinesiske tårn og et loop i rutsjebanen.
Christianshavns Kanal.
Nyhavn med talrige restauranter.
Museer
Der er mange andre betydningsfulde museer i landet end de nævnte i København. Lige nord for hovedstaden ligger Frilandsmuseet (en del af Nationalmuseet), hvor der er mere end 100 bevaringsværdige huse, gårde og møller, der er flyttet fra deres oprindelige lokalitet og genopbygget på museet. Herover ses lidt af den firelængede herregård Fjellerup Østergård fra Djursland, der blev flyttet til museet mellem 1952 og 1998. Den ældste bygning er fra 1400 tallet. – Den jyske arbejdshest med de lyse sokker er et tungt dyr med stor trækkraft. Den menes at nedstamme fra en lille hest i Bronzealderen og har været tæt på at uddø, men et avlsarbejde har reddet den, og den kan også ses i hovedstaden trække ølvogne.
Mange af Frilandsmuseets gamle huse og gårde er bygget med bindingsværk og stråtag. T.v. er det en gård, der stammer fra True nær Århus og t.h. er det en gammel smedje fra 1847 i Ørbæk på Fyn, hvor man f.eks. kunne få skoet hesten. I midten er det en marskgård fra Ejdersted i Sydslesvig. Den blev opført på et værft i 1653 og er bemærkelsesværdig ved sin høje tagkonstruktion. På Frilandsmuseet står gården også på en forhøjning omgivet af afvandingskanaler.
Dethsgård fra Bangsbo på Læsø i Kattegat er formentlig bygget i 1736. Taget består af bændeltang/ålegræs (Zostera marina), et tagdække der har været almindeligt brugt på Læsø gennem længere tid. Sådan et tag kan veje flere tons. Bemærk vippebrønden og stubmøllen.
Vikingeskibsmuseet ved Roskilde Fjord er et arkæologisk museum med fokus på sejlads i Oldtid og Middelalder. Museet er baseret på 5 skibe, der alle blev fundet bevidst sænket med store sten i lasten i den sejlbare Peberrende ved Skuldelev i Roskilde fjord. De udtjente skibe har fungeret som et forsvarsværk til blokering af fjorden og beskyttelse af kongebyen Roskilde. Museet står også for rekonstruktion af vikingeskibe efter samme metode som de gamle skibe, og modellerne bruges til turist sejleads på Roskilde Fjord. Der bliver nu bygget en ny museumshal, da den gamle ligger for udsat i forhold til stormfloder. Billedet t.v. viser ‘Havhingsten’.
Skibet t.v. er et 30 m langt og 3,8 m bredt krigsskib, der er bygget i Dublin ca. år 1042. Det har kunnet sejle med op til 70 mand og skyde en fart på 15 knob. Havhingsten er en rekonstruktion af dette skib. De øvrige mindre skibe har primært været handels- og transportskibe. To af dem er bygget i Danmark og de to andre er bygget i Sognefjord i Norge.
Moesgård er et fremragende arkæologisk museum, der vokser ud af landskabet syd for Århus. Hvert år afholdes et vikingetræf ved museet, hvor dagligliv og kampoptrin illustreres.
Våben ofringer fra Jernalderen fundet i en sø i Illerup Ådal i Jylland. Mellem år 200 og 475 er der foretaget mindst 30 våbenofringer, hvor slagne hæres våben er ofret i hellige søer og moser. Man ofrede også mennesker, og Grauballe-manden på Moesgård er verdens bedst bevarede moselig.
Det 69 cm brede sølvkar er fundet i en mose ved Gundestrup i Himmerland. Det er femstillet omkring år 0 og er rigt udsmykket med religiøse og mytiske motiver både indvendigt og udvendigt. Originalen findes på Nationalmuseet, så det viste kar er en kopi.
Skagen Kunstmuseum har en stor malerisamling af især de kendte Skagens malere som Anna og Michael Ancher, Marie og P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Viggo Johansen og Holger Drachmann, men der er også malerier af f.eks. Claude Monet (t.h.). Anna Anchers hus ses t.v.
Eksempler på malerier af P. S. Krøyer på Skagens Kunstmuseum. T.v. sommeraften på Skagen Sønderstrand 1893. I Midten Sankt Hans Aften og t.h. fiskere trækker vod på Skagens Nordstrand.
I Kerteminde på Fyn ligger Johannes Larsen Museet ved siden af en flot bevaret mølle. Ægteparrets store bolig er nu kunstmuseum. Johannes Larsen brugte ofte fugle som motiver. Der hænger et lignende, men bedre billede af gravænder på Nordisk Kollegium i København. Der er mange andre kunstmuseer rundt om i landet.
Dybbøl Banke er et historiecenter, der fortæller om Danmarks kampe i 1864 mod de talstærke og våbenmæssigt overlegne østrigere og preussere. Danskerne måtte tidligt trække sig tilbage fra forsvarsværket Dannevirke i Slesvig, og de hårdeste kampe fandt derefter sted ved Dybbøl, hvor et restaureret skanse anlæg ses herover. Dybbøl Mølle er et nationalt symbol, der to gange blev skudt i sænk under krigen mod Preussen. Danmark mistede Slesvig og Sønderjylland op til Kongeåen, men fik Sønderjylland tilbage efter en folkeafstemning i 1920.
Der findes mange andre seværdige landskaber, slotte, kirker, museer og forlystelsesparker i Danmark, men siden er allerede for lang, så jeg nøjes med at nævne et par stykker: Statens museum for Kunst, Thorvaldsens Museum, Ny Carlsberg glyptoteket, Nationalmuseet, Den Blå Planet (akvarium) i København, Louisiana Kunstmuseum i Nordsjælland, H C Andersen Museet i Odense, Roskilde Domkirke, Den gamle by i Århus, Randers Regnskov, Legoland og diverse vandlande.
H. S. Heide-Jørgensen, juli 2024