Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Med fast bopæl i Shakati Game Reserve blev flere nationalparker og naturreservater (se kortet herunder) besøgt fra den 14-24. oktober 2011 eksklusive rejsedage. Shakati er et lille delvist dansk ejet reservat med plads til 12 personer. Dagturene ledes af danske biologer. Det indhegnede reservat er uden rovdyr og derfor velegnet til naturvandring på egen hånd.
14. oktober 2011
Lodgen var ikke særligt luksuriøs, men hyggelig med et rigt fugleliv. Morgenmad og frokost stod man selv for, mens middagen blev serveret i fælleshuset med kød fra giraf, kudu og impala tilberedt over bålet i bomaen.
Grey lourie, Corythaixoides concolor i morbærtræ
Redheaded Weaver, Anaplectes rubriceps
Uidentificeret – måske fluesnapper
Grey hornbill, Tockus nasutus
Glossy ibis, Plegadis falcinellus
Redbilled woodhoopoe, Phoeniculus purpureus
Groundscraper thrush, Turdus lisitsirupa
Skink
Vervet monkey, Cercopithecus aethiops
15. oktober 2011
Dagen startede med safari til fods i Shakati reservatet, og her var Xerophyta retinervis i blomst (t.v.). Det er en stængelsukkulent, der blomstrer særlig rigt efter brand. En termit art havde dekoreret en træstamme i orange, og en Hypoxis art fremviste de første gule blomster (t.h.).
På gåturen mødte vi bl.a. gnuer, zebraer og fire hun girraffer i forskellig alder, og ved en dam hang der væverfugle reder i grenene ud over vandet.
Væverfugle har indgangshul under reden, der primært er vævet af græsblade. I midten ses blomster på træet Ochna pulchra og t.h. er der appelsinlignende frugter på Strychnos cfr. spinosa. Strychnos arter indeholder det giftige stryknin, men frugterne spises af mange forskellige dyr. Vi traf også et par snylteplanter, som omtales næsten sidst på siden.
Om eftermiddagen var der foredrag om trækfugle inden en tur rundt i reservatet i safaribil, hvor den største oplevelse var at se en flok Blisbukke (Damaliscus dorcas) omend på god afstand. Foto: J Olsen.
Det blev også til en flok zebraer (Equus burchellii). Denne art er karakteristisk ved at have brune striber mellem de sorte. – Størstedelen af termitboet er formentlig underjordisk. – Dagen sluttede med champagne og et tilbud om insektlarver, mens solen gik ned.
16. oktober 2011
Op kl 5.30 og gåtur langs floden et par hundrede meter fra lodgen. Her var der isfugl langs vandkanten og ørne over hovederne samt adskillige interessante planter.
Lobelia sp.
Thunbergia atriplicifolia
Melia azedarach
Gomphocarpus fruticosa
Ochna natalitia
På hjemvejen passerede vi et stort hulesystem beboet af hulepindsvin (Hystrix cristata). De lod sig dog ikke lokke frem, så billedet t.h. er fra Randers Regnskov.
Om eftermiddagen var der først foredrag om biosfære reservater, og derefter gik nogle af os til dammens fotoskjul. Her kom der først to tillidsfulde blisbukke (Damaliscus dorcas) og lidt senere en flok kuduer (Tragelaphus strepsiceros), men de vejrede formentlig vores tilstedeværelse og blev i skovkanten et stykke tid, før de trak sig tilbage uden at drikke.
Kort efter kom en flok på ca. 30 impalaer (Aepyceros melampus) for at drikke. De følte sig trygge og var legesyge med høje hop og skin angreb inden de pludselig løb væk med imponerende høje og lange spring. Det var absolut dagens højdepunkt.
Klik på 2 min. videsekvensen herunder.
Da solen var lige ved at gå ned vendte kuduerne tilbage, og efter lidt tøven fik de både drukket og besøgt et trug med mineralblokke.
Lidt senere kom en nervøs og fortravlet sortrygget sjakal (Canis mesomelas) forbi, og da solen var helt væk kom endnu en sjakal samt en enlig gnu. Derefter blev vi kørt tilbage til lodgen, hvor strømmen netop var vendt tilbage efter flere svigt i dagens løb.
17. oktober 2011
Op kl. 5.30 til sol og mere varme (29 ℃) og så en gåtur ind på naboreservatet ejet af eneboeren Twigg, der viste sig at være velbevandret i botanik og havde fået artsbestemt træerne i området. Vi så en han struds (Struthio camelus) samt en Adenium art med ’klumpfod’ (t.h.). De første blomster var ved at åbne. Der var også en ny mistelten (se nederst på siden).
Combretum zeyheri
Sesbania punicea fra Syd-Amerika
Om eftermiddagen var der planlagt et foredrag om Waterbergs natur, men så dukkede ’Oberfeldwebel’ Reinhardt op, og vore værter var nødsaget til at tage sig af dem, men så blev der ekstra tid til poolen og diverse planter og dyr på lodgen. T.v. ses Tecoma capensis, i midten en uidentificeret natsværmer og t.h. Epiphora mythimnia. Der var planlagt en lampesafari om aftenen efter insekter, men strømmen var igen forsvundet, så det blev til kudo-bøffer i petroliumlampens skær.
18. oktober 2911
Op til sædvanlig tid, men overskyet vejr, der dog klarede op hen mod frokost. Vi var først på morgensafari i bil, men så ikke alverden bortset fra en blisbuk, en nyala buk (Tragelaphus angasii, t.v.) og en ’dværg-gnu’. – Derefter gik nogle af os på jagt efter mistelten, og på turen mødte vi eneboeren Twigg, og han brugte god tid til at vise os rundt på sin ejendom og fortælle om planterne.
Elephantorrhiza cfr. burkei
Ochna pulchra med blomster og frugter, der ved modenhed er sorte.
Efter et foredrag om apartheid blev der fanget småfugle i net (sluppet fri igen efter forevisning). T.v. Bennett’s Woodpecker, Campethera benettii hun. T.h. Spottetbacked Weaver, Ploceus cucullatus.
Senere gik flere af os til fotoskjulet ved dammen, hvor vi så paradisfluesnapperen (Terpsiphone viridis), hvor hannen har ekstremt lange halefjer, to perlehøns (Numeda meleagris), to sjakaler (Canis mesomelas), en giraf (Giraffa camelopardalis) og til sidst et par vandbukke, da mørket faldt på.
Under middagen begyndte det at tordne, men vi kom alligevel på nattur i safaribilen, hvor lyn og projektør oplyste landskabet. Vi så en ugle, Spotted eagle owl (Bubo africanus), og et par vandbukke (Kobus ellipsiprymnus), men ellers ikke noget særligt.
Turen endte hos reservatets ranger, der netop var i færd med at slagte en impala og et vortesvin.
19. oktober 2011
Kl. 7 kørte vi til et vildtslagteri ved Vaalwater, men da strømmen også var gået her, måtte vi nøjes med at se det velassorterede varelager.
Der var også indlagt et skolebesøg, hvor alle børnene leverede korsang. Der var flere årgange og godt fyldt op i den mindste klasse. Skolen serverede mad for børnene tilberedt over et ildsted i et åbent køkken. Vi prøvespiste frokosten af majsmasse, spinat og lidt sardinsovs.
Derefter besøgte vi et børnehjem til 46 børn, der blev passet godt, men under trange kår. Der stod et stort blomstrende Grevillea robusta træ i haven. Vi afleverede noget medbragt tøj.
Børnehjemmets forstander tog os med på en tur gennem Vaalwaters fattige township, og vi besøgte en kone, der lavede et dagligt måltid til 40 børn. Det foregik over åben ild i et blikskur på højst 2 m2. Måltidet betød, at børnene bedre kunne koncentrere sig i skolen. Der lå brænde til tørring på taget og for at holde på bølgeblikket i stormvejr.
På vejen tilbage til lodgen fandt vi en landskildpadde på 20-25 år fanget mellem to vildthegn. Den blev transporteret til lodgen, hvor det viste sig, den var både meget tørstig og sulten, så der blev serveret kålblade. Om aftenen pakkede vi i lommelygtens skær (strømmen var atter gået) til en forestående to-dages tur til Pilanesberg National Park.
20. oktober 2011
Vi sad i bilerne kl. 4 efter et kort kig på stjernehimlen, hvor Orion stod meget flot lige over hovedet på os. Kl. 7.30 var vi ved hovedporten til Pilanesberg National Park, der ligger i et 30×40 km stort udslugt vulkankrater. Vi kørte rundt i den smukke meget dyrerige park i otte timer for derefter at blive indlogeret på et hyggeligt hotel i Sun City med pool og udsigt. Forinden havde vi set savanne bavianer, hvide næsehorn, elefanter, giraffer, flodheste, vortesvin, impalaer, stenbukke, eland antiloper, kuduer, zebraer, gnuer, klippegrævlinge, krokodiller, terrapiner samt en række fuglearter. – Klik foto for kort.
Under frokosten i det fri (medbragt) fik vi med kikkert øje på aktive løver (Panthera leo) på den anden side af søen og ræsede derover. Her var en løvemor plus fire unger på ca. 100 meters afstand i gang med at fortære en nedlagt eland-antilope. En sjakal forsøgte at nærme sig, men opgav.
Der var mange sikrede områder og fotoskjul, hvor man trygt kunne stå ud af bilerne. – Næste stop var ved en stor sø, hvor der lå en ikke udvokset Nil-krokodille (Crocodylus niloticus).
To hejrer (Egretta alba og i midten E. garzetta) samt Hellig Ibis (Threskiornis aethiopicus)
Glossy Starling, Lamprotornis cfr. nitens. Foto: S Heinsen.
Isfugl, Ceryle rudis
Flodhest, kohejrer og vortesvin familie
Vandbukke, Kobus ellipsiprymnus
Karper?
Ægyptisk gås, Alopochen aegyptiacus
Perlehøne, Numeda meleagris. Foto: S Heinsen
Klippegrævling, Procavia cfr. capensis
Velbesøgt vandhul med bl.a. giraffer og zebraer. Foto: S Heinsen.
Giraf, Giraffa camelopardalis ssp. giraffa. Der er 8 underarter i Afrika.
Savanne zebra, Equus burchellii. Der er 3 zebra arter.
Der var også vortesvin, Pachochoerus africanus
Senere sad vi et fotoskjul ved et vandhul og fulgte på godt 50 m afstand et par løver lægge an til angreb på en enlig gnu, der med stor forsigtighed nærmede sig vandhullet for at drikke.
Hanløven blev liggende i skyggen, mens de to hunløver placerede sig strategisk, og vi kunne følge den ene hun rykke nærmere og nærmere, mens gnuen tydeligvis følte sig usikker.
Gnuen fik drukket en smule, mens hunløven var blot ca. 20 m fra den, men angrebet udeblev.
Gnuen vendte om og gik tilbage, mens hunløven ærgrede sig gul og grøn og gik slukøret tilbage til de to andre i skyggen. Hele seancen tog ca. 20 minutter. Foto: S Heinsen.
Efter den mislykkede løvejagt blev vi indlogeret på hotel i Sun City inden en aften-safari i parken. Her mødte vi først en flok springbukke (Antidorcas marsupialis). Foto: S Heinsen.
Impalaer, Aepyceros melampus
Krage, Pied Crow, Corvus albus
Lillabrystet ellekrage, Coracias caudata
En hanelefant (Loxodonta africana) med én stødtand virkede lidt aggressiv, og det viste sig, den var i must (brunst), hviket afsløres af den mørke våde stribe fra kirtlen foran øret. Netop som vi var ved at trække os tilbage indløb en meddelelse over radioen om, at to hunløver havde nedlagt en tsessebe nogle kilometer væk, og så kom der fart på safaribilen.
De to løver lå blot ca. 15 m fra vejen, men mørket var ved at falde på, så billederne er klippet ud af en video.
Ædegildet varede godt en halv time, hvorefter de forædte løver traskede ned til et vandhul for at drikke.
Bag en dæmning lå fire flodheste (Hippopotamus amphibius), der ikke virkede venligt stemt over for løverne.
Det var nu helt mørkt. Vi mødte en natravn og så en hanløve, der over mindst en km vandrede midt på vejen få m foran bilen uden at tage nogen notits af os eller modkørende biler. Pludselig fandt den et duftspor og slog væk fra vejen, og vi så i lygteskæret, at den fandt sin familie. – Vi kørte så til hotellet, hvor vi fik en god 3-retters middag.
21. oktober 2011
Der var en blomstrende Jacaranda mimosifolia (t.v.) på hotellet i Sun City som vi forlod kl. 6 for atter at køre ind i Pilanesberg National Park. Her stod der et stedsegrønt Boscia albitrunca træ med hvid bark.
Vi fik et kort møde med det sjældne sorte næsehorn (Diceros bicornis), der er en browser, dvs. æder blade og grene af træer og derfor mest går med løftet hoved. Foto: J Olsen.
Giraf, Giraffa camelopardalis. Hannen kan bl.a. kendes på de skaldede horn.
Vi passerede gårsdagens første løvemåltid. Her kredsede de sortryggede sjakaler omkring byttet, der stadig var bevogtet af løvemor.
Ung vandbuk, Kobus ellipsiprymnus
Blackheaded heron, Ardea melanocephala
Afrikansk fiskeørn, Haliaeetus vocifer
Tsessebe, Damaliscus lunatus ssp. lunatus
Vi var også tilbage i fotoskjulet, hvor en gnu dagen før var i løvernes søgelys, men i dag var der ren idyl med masser af tørstige gnuer og andre dyr og fugle.
Savanne zebra = Burchell’s zebra
Vortesvin
Der blev ved med at strømme dyr til søen i en halv snes minutter
Perlehøns
Terrapiner
Blackeyed Bulbul, Pycnonotus barbatus
Blacksmith Plover, Vanellus armatus
Hadeda ibis, Bostrychia hagedash
På vej ud af Pilanesberg National Park kom vi forbi et par store vortemælk (Euphorbia ingens) samt en slette, hvor en afrikansk hærfugl (Upupa africana) gravede en fed larve op af jorden.
Vi var tilbage i Shakati sidst på eftermiddagen, og der var strøm i lodgen. Ved en foderplads uden for lodgen var der besøg af en nyala buk (Tragelaphus angasii) med fem hunner.
22. oktober 2011
Endnu en solrig og varm dag (tæt på 40 ℃) med afgang kl. 5.30, hvor målet var Marakele Nationalpark, der både indeholder sletter i lavlandet og subalpint højland op til 2.100 m. Det er toppen på fotoet t.h., som vi er på vej til.
Vi genså flere af gårsdagens dyrearter, men der kom også nye til som strudsen, hvor hunnen har brune og hannen sorte fjer.
Marakele National Park har et areal på 670 km2
Udsigt over Marakele National Park fra 2000 m højde
Protea roupelliae
Rhynchosia monophylla
Buffstreaked chat, Oenanthe bifasciata
Lichener (laver)
Klippegrævling, Procavia cfr. capensis. Foto: S Heinsen
Nedkørsel fra det 2.100 m høje bjerg ad smal énsporet vej
På nedkørslen så vi først en Roan antilope (Hippotragus equinus), dernæst en klippespringer (Oreotragus oreotragus), der går på tåspidser (klovene) og senere var der også nyalaer.
Dagens frokoststop var i en lund med et mere end to meter højt termitbo (overjordisk del) samt et par snylteplanter i toppen af træerne. Middagen blev tilberedt over ildstedet i bomaen.
23. oktober 2011
Afgang kl. 6 til Nylsvley Wetlands, et vådområde og fuglereservat der er oversvømmet i regntiden. På vej til reservatet traf vi på en trafikdræbt Afrikansk zibetkat (Civettictis civetta).
Gulnæbet stork, Mycteria ibis
Purple heron, Ardea purpurea
Green-backed heron, Butorides stellaris
Stonechat, Saxicola torquata, hun
På lang afstand græssede 20 Roan antiloper, Hippotragus equinus
Carissa bispinosa
Pterodiscus speciosus
Næste stop var ved Makapansgat Walley Heritage Site nær byen Mokopane. Her blomstrede Jacaranda mimosifolia ved et nedlagt kalkstensbrud, hvor der er fundet enorme mængder af fossile menneske knogler inklusive Australopithecus africanus dateret til mellem 3 og 2,6 millioner før vor tid. Hver sten i stablerne (t.h.) indeholder fossiler.
Fossile menneskeknogler. Lårben set i tværsnet og på langs samt et kranium. To fotos t.h.: S Heinsen.
Huler i klipperne som har været beboet i fortiden og igen i to måneder i 1854, hvor den lokale befolkning og deres kvæg blev fordrevet til hulerne og belejret af boerne, så mange døde af sult.
På hjemvejen blev vi forsinket i et skovområde af en såkaldt kontrolleret afbrænding, der var ved at løbe løbsk, så vi havde brandfolk kørende foran bilerne over flere km.
Resten af dagen blev der studeret snylteplanter i Shakati reservatet. Med en sav på en 6 m lang stang lykkedes det at få en kvist ned af Agelanthus gracilis, der hører til Loranthaceae. Planten var observeret i knop nogle dage før, og de første blomster var netop sprunget ud. Agelanthus har eksplosive blomster, der åbnes ved berøring med solfugles næb. Blomsten er klar, når der fremkommer sprækker mellem kronbladene (midterste foto t.h.). Eksplosionen er retningsbestemt, så pollenkornene slynges ud i hovedet på solfuglen.
Et Burkea africana træ var vært for en anden Loranthacé, Erianthemum ngamicum, der også kan vokse på Sclero-carya birrea. Blomsterne åbnes og bestøves på samme måde som hos Agelanthus. T.h. ses det mere end 20 cm store haustorium. Bemærk hvor tynd værtsgrenen er på den anden side af haustoriet, der har opsuget næsten al vand og næring, som værten har kunnet levere. Vi bemærkede, at i reservaterne sidder alle epifytiske snylteplanter højt oppe på værterne, så elefanter og giraffer ikke kan nå dem.
Tapinanthus quequensis (Loranthaceae) blev set ved Makapansgat Valley. Den er ligeledes eksplosiv, men uden at signalere med sprækker mellem kronbladene (såkaldt non-vented flower).
Misteltenfamilien (Viscaceae) var ved Makapansgat repræsenteret med Viscum cfr. oreophilum eller V. tuberculatum.
Viscum combreticola har fladtrykte stængler, der vender vinkelret på hinanden for hvert nodie (knæ). T.v. en ung plante, der bliver hængende, når den vokser sig større. Umodne frugter er vortede, men bliver røde og glatte ved modenhed.
Viscum cfr. obscurum på Zizyphus sp. fandt vi på Shakati noboreservatet. – Vi så desuden Viscum cfr. rotundifolium ved Pilanesberg Visitor Centre.
24. oktober 2011
Kl. 7 blev der sagt farvel til Shakati Reservatet og kursen blev sat mod Johanneburg. Undervejs gjorde vi et længere stop ved Tswaing meteorit krateret, der måler 1,3 km i diameter og har en smuk saltsø i bunden. Krateret er nu 100 m dybt, men var ved nedslaget for 220.000 år siden 200 m dybt. Vi gik krateret rundt, ca. 1/3 langs kraterranden og resten langs søen i bunden af krateret, hvor der var vindstille og 45 ℃.
Scadoxus puniceus
Eulophia hereroensis, den eneste orkidé vi så på turen.
Stylteløber, Himantopus himantopus
Dåbshandling i kratersøen. Foto: S Heinsen.
Hibiscus calyphyllus
Der blev kun tid til et kort stop ved regeringsbygningerne i Pretoria, hvor der var en smuk udsigt over byen med de mange blomstrende Jacaranda mimosifolia træer. – Efter 11 timers flyvning fra Johannesburg mellemlandede vi i London næste morgen efter en vellykket og oplevelsesrig tur.