Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug - Drosera anglica
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia. Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug - Drosera intermedia
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Dette indlæg kombinerer to besøg på Færøerne i henholdsvis 2018 (4 dages turistbesøg) og 2021 (7 dages fugletur med Scanbird). Billeder og beskrivelser er ikke kronologiske, men ordnet så hver ø beskrives for sig. Fotos af lavere kvalitet forekommer, men de er med som dokumentation.
Øverst Thorshavn. Nederst Sandavágur på Vágur
Klik på ovenstående foto for kort
Der er 18 øer plus nogle mindre skær. De er alle af vulkansk oprindelse for ca. 55 mill. år siden. Det oprindelige plateau er gennem tiden eroderet ned til de 18 øer. Hård basalt og askelag (tuf) veksler mellem hinanden. De bløde tuflag eroderes lettest, og landskabet er derfor flere steder terrasseformet. Istiden har efterladt tunneldale og dybe fjorde. Indflyvning til lufthavnen på Vágar foregår oftest hen over hovedstaden Thorshavn med godt 22.000 indbyggere. Øerne har ialt godt 53.000 indbyggere
Streymoy - Strømø
Havnen i Thorshavn. Lidt over midten i billedet t.v. ses røde regeringsbygninger og yderst t.v. anes Domkirken. T.h. ligger den blåmalede meget velholdte skonnert ’Nordlysid’ til kaj. Den sejler med turister.
Havnefronten og domkirkens tårn
Tinganes med det yderste af de gamle pakhuse, der nu er regeringsbygninger.
Ederfugle hanner på vej til at skifte til yngledragt. Tinganes.
Hus i den gamle by. Det eneste på Færøerne med bindingsværk og mursten.
Vej 50 på vej mod Kollafjørdur. T.h. søjlebasalt.
Bunden af Kollafjørdur
Bunden af Kollafjørdur set fra syd (t.v.) og fra nord.
Næsten alle familier i bygderne har tamgæs (t.v.), mens det er mere sjældent at se grågæs (t.h.).
Hvalvik kirke passeres på vej mod Saksun. Mange trækirker er malet sorte.
Saksun kirke ligger helt isoleret fra den lille bygd på det nordlige Streymoy.
Naturskønt landskab ved Saksun
Bondegård med udsigt, Saksun
Græsset er lige slået og ligger i lange slanger ned ad skråningen. Der er et avlsarbejde i gang for at redde den færøske hesterace.
Øjentrøst (Euphrasia sp.) er en halvsnylter på rødderne af især græsser. Den færøske flora anfører hele 8 arter.
Kirkjubøur ligger syd for Thorshavn på øens vestside. Mange huse har tag af birkebark beklædt med græstørv. Olavskirken er fra 1200 tallet og Færøernes ældste kirke. Altertavlens båd har form som en Færøsk båd.
Magnuskatedralen i Kirkjubøur er Færøernes største stenbygning. Den er 26,5 m lang og 9 m høj og murene er 1,5 m tykke. Det er en domkirke opført omkring år 1300, men man ved ikke, om den nogensinde blev færdig. I dag står den som en ruin uden tag.
Tunnel byggeri ved færgelejet Gamlarætt. I 2020 var der 19 tunneler med en samlet længde på 42.787 m og yderligere 5 er under anlæg med en længde på godt 45 km. – Fra Gamlarætt kan man sejle til øerne Sandoy og Hestor.
Sandoy og Skúvoy
Færgen fra Gamlarætt går til Skopun på Sandoy. Mellem Skopun og Sandur ligger der nogle søer, hvor der kan være fugle som bramgås og tejst, og hvor riderne bader for at få skyllet saltvandet af fjerene.
Fra havnen i Sandur kan man leje en båd og sejle rundt om Skúvoy og se fuglefjelde, hvis vejret tillader.
Der ligger en lille bygd på Skúvoy.
På Skúvoys grønne skrånende sider holder lunderne til. Mallemuk, rider, tejst og lomvier bosætter sig på de lodrette klippers hylder, mens fårene nærmest kommer over alt.
Lunder foran deres rede indgange
Får uden højdeskræk
Lomvier, Skúvoy
Rider, Skúvoy
En lille km NV for Sandur ligger der en sø helt ud til havet, hvor man både kan botanisere, se på fugle og spise madpakker. Fra venstre er det Engelskgræs (Armeria maritima), Strand-vejbred (Plantago maritima) og Purpur gøgeurt (Dactylorhiza purpurella).
Bramgæs med to gæslinger
Endelig en fugl på nært hold
Bygderne Husavik (t.v.) og Dalur ligger på østkysten på den sydlige del af Sandoy, og de er forbundet med en smal vej på en smal klippehylde.
Grønlandsk skjaller (Rhinanthus minor ssp. groenlandicus), Dalur
Gåse-potentil (Potentilla anserina), Dalur
Øverst Store og lille sø ved Sandur samt i forgrunden byen og havet (udsnit af plakat). Nederst store sø med Odinshane i skumbad.
Blandt søens fugle kan nævnes odinshane (t.v.) og skalleslugere (herover). Der var også topskarv.
Strandskade (t.v.) og lille regnspove, der nu hedder småspove
Halvsnylteren Øjentrøst (Euphrasia sp.)
Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata)
I Sandur har man sans for både nostalgi og humor
Hestur
Fra færgelejet Gamlarætt kan man også sejle til Hestur vest for Streymoy. Navnet betyder hesten og hentyder til øens lange ryg. Nord for Hestur ligger den 477 m høje ø Koltur (t.h.), der i folkemunde kaldes føllet.
Ved havnebassinet i Gamlarætt er der både ederfugl (hun) og strandskade
De 16 indbyggere på Hestur har en flot udsigt til Streymoy samt en svømmehal og pæne huse med græs på taget.
Kirken er fra 1911 med en altertavle malet af Sven Havsteen Mikkelsen
Man kan vælge at kravle godt 200 m op til et plateau, hvor der er både hjejler og ryler, eller man kan følge vejen i godt 100 meters højde langs kysten og se stenpikker (t.v.) og engpiber med larve i munden. Øernes eneste rovfugl dværgfalken kom også forbi.
At får kan illustrere mimicry er nyt for mig
Øens stejle skrænter er ingen udfordring for fårene
Vibefedt (Pinguicula vulgaris, t.v.) er en kødædende plante. Øjentrøst (Euphrasia frigida, midten) er en halvsnylter, og Purpur gøgeurt (Dactylorhiza purpurella, t.h.) synes at være den eneste art gøgeurt på Hestur, mens Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata) er den mest almindelige på de andre besøgte øer.
På det høje plateau ses hjejler og en almindelig ryle (t.h.). Fotos: Lars Christian Laursen.
Havnen på Hestur er som alle færøske havne beskyttet mod Atlanterhavets storme af høje kampestensmoler.
Den færøske gærdesmutte er lidt større end gærdesmutter i Danmark.
Havterne
Tejst
Farvel til Hestur og Koltur
Tilbage til Streymoy
Eysturoy - Østerø
Man kan komme fra Streymoy til den næststørste ø Eysturoy dels via en bro i den nordlige ende af øerne dels via en tunnel med en rundkørsel med to afkørsler til den vestlige og østlige del af Eysturoy. Tunnelen blev åbnet i 2020 og den er nu udsmykket med et lysgalleri. (Tunnelfoto: NCC).
På havnen i Toftir er hvide sække med salt fra Ibiza opmagasineret.
Havnen i Runavik nær øens sydspids benyttes meget af russiske fiskere.
Sildemåger og sølvmåge (t.h.) ved Toftavatn syd for Runavik
Sangsvane, Toftavatn
Engpiber (t.v.) og skærpiber ved Toftavatn
Bygden Funningur ligger på en nordlige del af Eysturoy
Funningur kirke er fra 1847
Tørring af hø
Cirkusdal ved Funningur udgravet af gletsjer.
Tue-kæruld (Eriophorum vaginatum)
Angelik (Angelica sylvestris)
Eidi med fodboldstadion
Nidara Vatn, inddæmmet fjord
Eidiskollur med klipperne Risin og Kellingin (jætten og kællingen). De to fritstående klipper i havet symboliserer en islandsk jætte og hans kone. De ville binde et reb om Færøerne og trække dem op til Island, men da morgensolen brød frem, forstenede de begge og blev stående i havet. Der er hul gennem den ene klippe, men det ses ikke fra denne vinkel.
I Gjógv på nordenden af Eysturoy er der et fuglefjeld på den anden side af kløften, der ses midt i billedet t.v. T.h. er det elvens udløb i havet.
Ederfugl, hanner
Ederfugl, hun + ællinger
Færøsk gærdesmutte
Mallemukker mellem Kvan
Lunde ved redehul
Stære-komsammen i Gjógv
Sangsvaner i sø ved Gjógv
Troldænder (t.v.) og stor-kjove(?), søen ved Gjógv.
Bordoy og Kunoy
Klaksvig på Bordoy er Færøernes næststørste by og vigtigste fiskerihavn. Den nye kirke, Christianskirken er fra 1963. Døbefonten i kirken er en ca. 4000 år gammel hedensk offerskål fra Danmark.
Klaksvig bymidte med restaurerede bygninger (Sysselmandens gård?)
Øen Kunoy har udsigt til den lange ø Kalsoy, der kaldes blokfløjten p.gr. af 4 tunnelhuller. – Gråspurven er en relativt ny fugl på Færøerne.
Kirken i Kunoy Bygd er fra 1867. Ved Kunoy Bygd blev der i 1914 plantet en lille skov (plantage), der nu er skrumpet til ca. 7.800 m2. Der ligger en stor vandreblok i skoven, og man kan høre løv- og gransanger.
Over skoven er der udsigt til en flot cirkusdal fra istiden samt endnu en stor vandreblok.
Vibefedt (Pinguicula vulgaris)
Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata)
Spæd mælkeurt (Polygala serpyllifolia)
Der er også en lille skov uden for Klaksvig med Tornblad (Ulex eouropaea, t.v.) der er en uønsket invasiv art, Skotsk timian (Thymus praecox, midten) og muligvis den endemiske Færøsk løvefod (Alchemilla faeroënsis, men de fundne planter har for få bladafsnit og kan derfor være A. alpina.
Vidoy
Den 28/6-2021 blev der ved Hvannasund slagtet 123 grindehvaler, som et større antal både havde drevet ind på en sandstrand. Der er 24 strande på Færøerne, hvor det er tilladt at fange grindehvaler. Der fanges op til 1300 hvaler om året, men i snit ca. 800. Kødet fordeles til alle i nærområdet og indgår i madlavningen, men den forøgede forureningen af havene betyder, at kødet nu indeholder mere og mere kviksølv og andre skadelige kemiske stoffer.
Kunoy og Kalsoy set fra bygden Vidareidi på Vidoy
Vandløb ved Vidareidi med blomstrende engkabbeleje (Caltha palustris)
Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi)
Engpiber
Engkabbeleje (Caltha palustris)
Vágar
Sandavágur kirke er bygget i 1917. Ved kirken står der en runesten, og en skulptur af en rytter der har revet kjortlen af en troldkvinde, der står gemt mellem store ’monolither’. Ved fjorden var der en ung islom.
Bøur er en lille bygd med flere græsklædte huse 4 km NV fra Sørvágur. Den nuværende kirke er fra 1865.
En tunnel fører videre til den endnu mindre bygd Gåsedalen
Vandfaldet Mulafossur ved Gåsedalur
Tormentil (Potentilla erecta), Bøur
Djævelsbid (Succisa pratensis), Bøur
Hedelyng (Calluna vulgaris)
Rosenrod (Rhodiola rosea, desværre afblomstret) – en god snapseurt
Bøur set fra havet på vej til Mykines
Mykines
Skerhólmur og Drangenir klippen på ruten til Mykines er fuglefjelde med rider og mallemukker. Mindre skibe kan sejle gennem hullet i Drangenir.
Mykines havn med fuglefjeld
Rider på fuglefjeldet i havnen
Rider på rede med unge, Mykines havn
Lunder også kaldet søpapegøjer
Lunder, Mykiness. De overvintrer i Nordsøen.
Lunder er meget tillidsfulde fugle, som man kan komme meget tæt på.
Den vestligste del af Mykines er skåret igennem af en dyb kløft, som ikke kunne passeres, da broen (som lige kan anes) var under reparation. På den yderste klippe er der en sule koloni, men det lykkedes Lars Christian Laursen at fange en sule i luften.
Rider pudser fjerene efter at have vasket salt af i ferskvand
Færøsk stær med mad i næbbet til ungerne
Odinshane
Almindelig kjove
Der er ikke støv i luften eller blade på vandet ved Mykines. Det er lunder og rider.
Tilbage til Vágar (byen Sørvágur) sejles forbi Dranganir og laksefarme, øernes vigtigste indtægtskilde.
Tag roligt til Færøerne, det er en oplevelse, også selv om solen ikke skulle skinne hver dag.