Rundbladet soldug er den mest udbredte soldug art i Danmark. Den er cirkumpolar inklusive det sydlige Grønland. Den trives fint med konkurrence fra tørvemos (Sphagnum). På billedet th. vokser soldug tæt rundt om en grundvands regulere klitlavning i den rødbrune bræmme, hvor der hverken er for vådt eller tørt.
Drosera rotundifolia blomstrer i august. De 5-tallige blomster er kun åbne midt på dagen, og de sidder højt hævet over fælderne. I tørt og solrigt vejr kan slimen på tentaklerne tørre ud. På billedet herunder ses i midten et blad foldet sammen om et bytte som resultat af den på hovedsiden omtalte auxin regulerede vækstbevægelse.
Langbladet soldug har i Danmark kun få voksesteder på højmoser og i fugtige klitheder i Jylland. Dens totale udbredelse er næsten cirkumpolar. Den findes dog ikke i Island og Grønland, men i Nordamerika når den op i Alaska. Der findes også nogle subtropiske forekomster på Hawaii og i det sydlige Europa og sydlige Japan. Den trives fint i sure omgivelser mellem Sphagnum. Den overvintrer ved vinterknopper kaldet hibernakler. Arten er selvbestøende og menes opstået som en diploid hybrid mellem den nordamerikanske D. linearis og D. rotundifolia.
Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
Liden soldug findes især i moser, hvor den står under vådere forhold end de to øvrige danske arter, rundbladet og langbladet soldug. Den har hovedudbredelse i det vestlige Europa og østlige Nordamerika, men når ned i det nordlige Sydamerika. I tempereret klima overvintrer den ved hibernakler. Bladene er oprette, og formen er intermediær mellem de to førnævnte arter. Blomsterstanden virker sidestillet, idet den er bøjet til siden, mens den står opret centralt i rosetten hos de to andre danske arter. Bomstrer fra juni til august. På billedet t.h. vokser den sammen med blærerod Utricularia australis. – Drosera anglica x obovata er en steril hybrid med D. rotundifolia. Hybriden forveksles undertiden med Drosera intermedia.
H. S. Heide-Jørgensen, december 2021.
Retur til Drosera hovedside
Heide-Jørgensen H S, 2011. Parasitic plants. In: Simberloff, D and M Reymánek (eds.). Encyclopedia of biological invasions. Univ. Calif. Press,
Heide-Jørgensen H S, 2008. Parasitic flowering plants. Brill, Leiden. XIV + 438 pp. Abstract/Summary: Parasitic flowering plants are strikingly impressive
Heide-Jørgensen H S, 2008. Danske og nordiske snylteplanter. – Danish and Nordic parasitic plants – with Figure legends in English.
Heide-Jørgensen H S, 2006. Naturindtryk fra Kruger Nationalpark og omegn. Abstract/Summary: Der er gennem det 20. århundrede oprettet mange nationalparker
Transverse section of mature leaf with sclereids in the palisade tissue shown in polarized light. SEM of two sclereids (epidermal
Heide-Jørgensen H S. 1981. Parasitisme og Carnivori. – Institut for Planteanatomi og Cytologi. Københavns Universitet. 61 pp. Abstract/Summary: Kompendiet dannede
Heide-Jørgensen H S. 1978. The xeromorphic leaves of Hakea suaveolens R.Br. I. Structure of photosynthetic tissue with intercellular pectic strands
