Foredrag om VEST-GRØNLANDS NATUR


Introduktion:
Har man én gang besøgt Grønland, er der stor fare for at pådrage sig sygdommen 'at skulle vende tilbage igen'. Foredraget er baseret på mine seks besøg og drejer sig især om at illustrere forskellen i vegetationen og forekomsten af plantearter fra det tørre indlandsklima omkring Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) over de ekstraordinært frodige forhold omkring Qeqertarsuaq (Godhavn) med 'varme' kilder til det barske klima omkring Pituffik og Qaanaaq i NV Grønland. Der aflægges også besøg i Siorapaluk, der er verdens nordligste naturlige lokalsamfund på helårsbasis og samtidig hjemsted for verdens største koloni af søkonger.


Øverste foto: Arktisk Guldblomme (Arnica alpina)

Nederste foto: Søkonger (Alle alle)


Se også publikationslistens nr. 37 og 48

Teknik:
Foredraget er baseret på lysbilleder, dvs. der kræves en diasprojektor.
Der kan suppleres eller udvides med videooptagelser, hvis udstyr forefindes.


Gå til Foredragslisten eller til Index