Viscum.dk hovedindex -----------------Passiflora som foderplanter for Heliconius sommerfugle---------------------------Oprettet august 2011

 
Herover, ung larve af Heliconius charitonia (zebra sommerfugl) spiser af Passiflora platyloba, der hører hjemme i lavlandet i Panama og Mexico. P. platyloba har normalt trelobede blade, mens ses også med helrandede hjerteformede blade. De op til 1,5 cm lange liniære akseblade (fodflige) har orangegule spidser, der kan minde lidt om sommerfugleæg, dog uden at skræmme H. charitonia fra æglægning.


Larver af Heliconius charitonia ynder at spise unge blade i vækst, som de spiser
fra bladspidsen og et stykke ned langs midtribben, før larven flytter til et nyt yngre blad. Herover ses et efterladt udvokset blad
.


Voksne Heliconius arter fouragerer bl.a. på Gurania makoyana (Cucurbitaceae).

Mange sommerfugle, især fra den syd- og mellemamerikanske slægt Heliconius, lægger æg på bladene eller andre dele af Passiflora planter, og deres larver lever af bladene. Flere Heliconius arter er så nært knyttet til Passiflora, at de kun lægger æg på én eller ganske få Passiflora arter.

Nogle Heliconius arter (bl.a. H. charitonia vist her på siden) placerer et enkelt æg per blad, mens andre lægger store samlinger. Heliconius har specialiseret sig på Passiflora blade som fødeemne for larverne, selv om planterne indeholder flere forskellige cyanogene glykosider. Når disse stoffer udsættes for fordøjelsessystemets enzymer spaltes de til dødeligt giftige stoffer som hydrogencyanid (blåsyre). Det holder mange planteædere væk fra Passiflora, men Heliconius larver kan neutralisere og oplagre de giftige nedbrydningsprodukter som forsvar og derved få passionsplanterne for sig selv.

Bladenes varierende form fra art til art kan være en evolutionær tilpasning for at beskytte sig mod at blive spist af sommerfuglelarver. Sommerfugle bruger synet og dermed bladformen til at identificere egnede værtsplanter. Nogle Passiflora arter kan med en bladform, der ligner formen på planten, de bruger som klatrestativ, således skjule sig for sommerfuglene (mimicry). Ekstraflorale nektarier og tilmed visse akselblade kan også udvise mimicry ved at ligne sommerfugleæg. Sommerfuglene vil så ikke lægge æg på de tilstødende blade, da de registrerer en fare for fødemangel til larverne, når der tilsyneladende allerede er lagt æg på planten. Heliconius larver spiser i 2-3 uger før de forpupper sig. 8-12 dage senere klækker de som sommerfugle, der i modsætning til andre arter lever af både nektar og pollen. Sidstnævnte er en proteinkilde, der tillader voksne Heliconius arter at leve i op til 5 måneder.

Heliconius
bestøver ikke Passiflora, men får deres nektar og pollen især fra Lantana og arter i græskarfamilien (Cucurbitaceae), som de samtidig bestøver.

 

Herover:
Tom puppe af zebrasommerfugl, Heliconius charitonia,hængende under midtnerven på blad af Passiflora platyloba.


T.h.: Zebrasommerfugl hviler sig siddende på indtørret slyngtråd af P. platyloba.


Herover: Voksen zebrasommerfugl sværmer omkring en puppe på bladranden af Passiflora platyloba. Hannerne kan i flere dage før klækningen sætte sig på en puppe med en hun, så den bedst placerede han er klar til parring efter 'først til mølle princippet'. - Lettere uskarpt foto, da det er svært at fotografere med håndholdt tele i et fugtigt og skygget tropehus.
 

Heliconius cydno galanthus med et karakteristisk blåt skær på vingernes overside er en anden Heliconius art, der lægger sine æg solitært. Den er fra Mellemamerika, hvor larverne kan leve på de fleste Passiflora arter. Hovedarten H. cydno har mange underarter med forskellig udbredelse og varierende farvetegninger på vingerne.

Alle fotos: H. S. Heide-Jørgensen---------------------------------- Retur til Introduktionssiden-------------------------------------------- Oprettet august 2011