Viscum.dk hovedindex -------------------Passionsblomstens bygning og blomstringsforløb------------------------------------Oprettet marts 2011

--
Passiflora cincinnata i udspring tidlig formiddag---------------------------------------En halv time senere er støvkanpperne ved at vende rundt.


2½ time efter knoppens åbning har både støvfang og støvknapper vendt helt rundt.


Blomsten under lukning næste morgen. Grifler er tilbage i opret stilling.



--

Under hver blomst sidder som regel 3 dækblade (se knop øverst t.v.). Antallet er usædvanligt, da næsten alle andre blomsterplanter samt de mest primitive Passiflora arter kun har 2 dækblade også kaldet forblade. Form og størrelse varierer meget, og de 3 dækblade kan være vokset sammen til en skål.

Blomstringen varer i reglen kun ½-1 døgn, men hos enkelte australske arter og arter fra den høje del af Andesbjergene er blomsten åben i 2-3 døgn, mens nogle flagermus bestøvede arter kun er åbne en enkelt nat.

Både støvknapper og støvfang udfører bevægelser. Umiddelbart efter blomstens udspring åbnes støvknappernes pollensække, og i løbet af få minutter til ½ time drejes knapperne hos de insektbestøvede arter, så de kommer til at vende de åbne pollensække ned mod coronaen (billedet t.v.), mens knapperne forbliver oprette hos de kolibri- og flagermus bestøvede arter (se P. racemosa længere nede på siden). De 3 grifler er ved blomstens udspring oprette og forbliver i den stilling i op til et par timer. I den periode sker der normalt ingen selvstøvning hos arter, der ellers er i stand til det. Senere bøjer griflerne, så fanget kommer i samme niveau som støvknapperne, og et nektarsøgende insekt med pollen på ryggen fra en anden blomst kan nu overføre dem til støvfanget. Hos nogle arter, kan der desuden nu ske selvbestøvning, så en frugtdannelse er sikret. Inden blomsterne lukker sig ved visning bøjes griflerne hos de fleste arter tilbage til den oprette position.

Alt efter arten varierer blomstens størrelse 1-20 cm i diameter. Blomsten er 5-tallig med 5 bægerblade, der hos mange arter er kølede med et mere eller mindre krogformet næb i spidsen. Hos de fleste arter er bægerbladene grønne udvendigt, mens den indvendige side har samme farve som de 5 kronblade. Hos nogle arter (f.eks. P. racemosa) er bægerbladene både udvendigt og indvendigt farvede som kronbladene. Bæger- og kronblade er i den nedre del sammenvoksede til et rør, der afhængigt af længden også kan være kop- eller skålformet. Den nederste del under det såkaldte operculum (låg), hvor nektaren produceres og opbevares, er reelt en udvidet stængeldannelse kaldet et underbæger. Blomsten er omkringsædig.

Låget (operculum) kan opfattes som den inderste krans i coronaen, men har sit eget navn p.gr.a. dets særlige funktion og anderledes konstruktion. Mens de øvrige kranse i coronaen oftest er indbyrdes frie udvækster (kaldet filamenter) fra kronrøret, så består operculum i reglen af mere eller mindre sammen-voksede filamenter, så det bedst kan beskrives som en membran med en flosset kant, der bøjer ind mod blomstens centrale søjle, kaldet androgyno-phoren. Operculum fungerer som et låg, der beskytter nektaren mod mindre insekter, der er uegnede som bestøvere, og i hængende blomster hindres nektaren i at dryppe ud af blomsten.

Coronaens (bikrone) øvrige kranse er klart adskilt fra operculum, men sidder indbyrdes tæt sammen. Antallet af kranse varierer med arten. Den yderste krans har de længste filamenter. Den eller de inderste kranse kan være mere eller mindre membranøse. Coronaens funktion er at tiltrække bestøvere dels visuelt ved farvetegningerne, dels ved udsendelse af duft. Desuden fungerer coronaen som landingsplads for bestøvere, og den har indflydelse på, hvilke besøgende arter, der kan nå nektaren og samtidig komme i kontakt med støvknapper og støvfang.

Androgynophoren er en søjle midt i blomsten bestående af de 5 støvtråde, der over et længere stykke er vokset sammen til et rør, der så i større eller mindre grad er sammenvokset med frugtknudens stilk. Søjlens længde varierer med arten, men er længst hos de kolibri- og flagermusbestøvede arter. Disse arter har også en tendens til asymmetri således, at støvkapperne vender i den retning som giver bestøveren lettest adgang til blomsten. Den yderste del af støvtrådene er frie og bærer støvknapperne. Mellem dem sidder frugtknuden, der øverst har tre grifler med store hovedformede eller todelte fang. Der er sædvanligvis 3 frugtblade, men der findes arter med både 4 frugtblade og 4 grifler. Frugtbladene danner et rum med frøanlæggene siddende på 3 (eller 4) (eller 4) frøstole langs frugtbladenes sammenvoksede rande.

Limen eller tærsklen er en ringformet udvækst fra støvtrådene nederst på androgynophoren. Denne udvækst har samme funktion som operculum. Limen er ikke tydeligt udviklet hos P. racemosa og derfor ikke markeret på figuren.







Gennemskåret blomst af den kolibribestøvede Passiflora racemosa med betegnelser for blomstens enkelte dele. Der er smurt hvide pollen ud på et enkelt kronblad. Nederst ses androgynophoren med næsten tømte pollensække samt en gennemskåret lukket blomst med visne støvdragere.
Alle fotes: H.S. Heide-Jørgensen.




-------------------------------------------------Retur til Introduktionen
-------------------------------------------------Retur til Bestøvning