NEPENTHES - blomstring




---Han- og hunplanter producerer blomster af hver sit køn. Blomsterstanden er en klase, der hos nogle arter kan blive op til 120 cm lang. Klasens sidegrene kan være yderligere forgrenet. Blomsten er 4-tallig med kun en enkelt krans af blosterblade. Hos hanblomsterne (se fotos) er 20-30 støvdragere vokset sammen til en søjle, der på toppen bærer støvknapperne i 1-2 kranse. Hunblomsterne har en frugtknude med 4 rum. En nyudsprunget blomst er omkring 1 cm i diameter, men efter nogle dage bøjes blosterbladene tilbage. Farven varierer fra grøn over gul og orange til rød. Hos flere arter og især hos hanblomster skifter farven med alderen fra grøn til rød (se foto). Blomsterne er insektbestøvede, har nektarier og udsender duft, mest hos hanblomster. En kapsel kan rumme op til 400 frø, der er forsynet med to vinger, så frøet får en samlet længe på op til 35 mm afhængig af arten. Flertallet af arterne har vindspredning. De to fotos viser hybriden Nepenthes x mixta.

----------------------------Tekst og fotos: H. S. Heide-Jørgensen, januar 2010.

Retur til Nepenthes eller til Forside.