NEPENTHES - kandebærer


Nepenthes albo-marginata med forekomst på Borneo, Sumatra og den Malaysiske halvø kendes på det hvide bånd under mundingen. Arten har specialiseret sig i fangst af visse termit arter, der spiser af de foderhår, det hvide bånd består af.
Foto: H. S. Heide-Jørgensen.



Nepenthes x ventrata er en naturlig hybrid mellem N. ventricosa og N. alata, der begge forekommer på alle de større Philippinske øer. Et fanget insekt markerer væskeoverfladen i kanden. Foto: H. S. Heide-Jørgensen.

NEPENTHES - kandebærer, er en slægt af kødædende planter i kandebærerfamilien (Nepenthaceae) med ca. 120 arter i tropisk-subtropisk regnskov. Navnet er først anvendt af Linné og menes at komme af græsk, hvor penthos betyder lidelse. Hovedudbredelsen er i SØ-Asien. I udkantsområderne er der desuden endemiske arter på Madagaskar (2) i det nordlige Queensland (2) samt 1 art på henholdsvis Seychellerne, Sri Lanka, Ny Kaledonien og i det nordlige Indien. Den mest udbredte art N. mirabilis har isolerede forekomster ved basis af Cape York halvøen (Queensland) og på de Karolinske øer Palau og Yap. Den nuværende spredte udbredelse kan til dels forklares som et resultat af opbrydningen af superkontinentet Gondwanaland.

---Det er lianer eller epifytiske halvbuske med spredte, læderagtige og tilsyneladende helrandede blade. En anden opfattelse går dog på, at bladets flade del er en vinget bladstilk og kanden for enden af midtnerven den egentlige bladplade. Hos mange arter forvedder den nedre del af stænglen. Blomsterne er énkønnede og sidder i lange klaser på han- og hunplanter; de har et lille grønligt, firetalligt bloster samt enten 8-14 støvdragere eller et frugtanlæg af fire sammenvoksede frugtblade. Blomsterne indeholder nektar og bestøves primært af fluer og natsværmere. Frugten er en kapsel, og frøene spredes med vinden.

---Hos sunde planter er bladenes midtnerve forlænget til en kraftig slyngtråd, der i spidsen bærer et kande- eller krukkeformet organ. Kanderne varierer fra art til art og langs skuddet hos den enkelte art, idet hver art producerer mindst to typer kander, nedre og øvre kander, af forskellig form og størrelse. De største kander findes hos N. rajah, hvor længden kan blive 38 cm, bredden 20 cm, og de rummer op til 1 liter meget sur, enzymholdig fordøjelsesvæske. Kanden er udstyret med et låg. Det fremkommer som en tværfold på midtnerven lige under bladspidsen, der ses som en lille torn placeret mellem låg og kande. Låget er lukket hermetisk til kanderanden under kandens udvikling, mens fordøjelsesvæsken samtidig udskilles fra fordøjelseskirtler i kandevæggen. pH er målt til 2,5 i den lukkede kande, men stiger siden lidt under indflydelse af udefra kommende byttedyr og regnvand. Der er konstateret enzymerne protease, ribonuklease, lipase, esterase og sur fosfatase samt hos N. ampullaria amylase i den lukkede kande, og kandevæsken har lav overfladespænding. Hos den udvoksede kande står låget åbent i en fast position mere eller mindre ind over kandemundingen. Hos nogle arter giver det en paraplyeffekt, der kan modvirke, at kandevæsken fortyndes for meget af regnvand. Kanden fungerer som en passiv faldgrubefælde, idet der ikke indgår nogen form for bevægelse i forbindelse med fangst af byttet.

---Insekter og andre smådyr tiltrækkes af nektar fra kirtler på kanderanden (peristomiet, kraven), men falder de ned i kanden, drukner de og opløses af proteinspaltende enzymer, hvorefter næringsstofferne optages gennem fordøjelseskirtlerne nederst i kanden. Hos arter med store kander fanges lejlighedsvis fugleunger, frøer og små gnavere. En enkelt art, N. ampullaria er mere herbivor (vegetar) end carnivor. Dens kander står på jorden, og låget er slået helt bagover, så kanderne kan opsamle nedfaldent organisk materiale som visne blade og blomster. Det er den eneste art, hvor der er påvist det stivelsesspaltende enzym amylase i kandevæsken.

---Indersiden af kanderne er konstrueret, så byttet har svært ved at få fodfæste og dermed undslippe. Øverst er overfladen, dvs. epidermiscellerne, dækket af løse voksskæl, der falder af ved berøring. I denne zone findes der også inaktive stærkt modificerede spalteåbninger, hvor læbecellerne er skråt indsænkede i overfladen, så insektfødder ikke umiddelbart kan bruge dem til fodfæste. Neden for er epidermiscellerne dækket af et spejlglat vokslag, og alle kirtler er ligeledes indsænkede i overfladen og dækket af et overhængende 'tagskæg', så det også her er vanskeligt at få fodfæste.

---Nogle dyr, specielt edderkopper og myggelarver, har deres naturlige levested i kanderne, hvor de drager fordel af bytte, som ellers skulle komme Nepenthes til gode. Nogle edderkopper sidder på lur i kandemundingen, andre arter spinder deres fangstnet tværs over kanden lidt over væskeniveauet. Større dyr besøger kanderne som en slags gravrøvere. Det gælder f.eks. den lille primat, Tarsius spectrum, fra Borneo. Her har N. bicalcarata som forsvar udviklet et par drabeligt udseende 'hugtænder' under låget, så kandemundingen ligner et åbent slangegab. Det menes at afskrække Tarsius, der frygter slanger. Desuden har en række mikroskopiske organismer som blågrønalger, protozoer m.fl. deres faste levested i kanderne. De vides ikke, hvad der gør disse organismer immune og resistente overfor fordøjelsesvæsken.

Tekst og alle fotos herunder af H. S. Heide-Jørgensen, nov. 2009.

Nepenthes x mixta, 2 stk. han blomsterstande.
---

Nepenthes x mixta, nedre (t.h.) og øvre (t.v.) kande.

Nepenthes smilesii, ung kande før låget åbnes.

Nepenthes x mixta, kanderand ombøjes til krave med nektarier.

Nepenthes x mixta, længdesnit af indsænket fordøjelseskirtel.

Nepenthes x mixta, kanderand (peristomium) set fra kandens inderside.

Nepenthes x mixta, insektfod har skrabet voksskæl af kan-dens indervæg.

Nepenthes ampullaria, låg er slået bagover, og kanden opfanger nedfaldent løv.

Nepenthes alata, den ene af forældrene til N. ventricosa.

Nepenthes x mixta, fordøjel-seskirtler indsænket i kandens indervæg.
Klik på billederne og få flere oplysninger.

Retur til Oversigtsskema eller til Forside. ------Overview in English.